Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var særlig medens han udarbejdede sit Hovedværk —
»Die Welt als Wille und Vorstellung« — at hans hele Væsen var
saa mærkeligt, at han, som han senere fortalte en Ven, næsten
overalt blev anset for gal. Fra den Tid skriver følgende
morsomme Episode sig. En Dag da han spaserede i botanisk Have
i Dresden og gik fordybet i Beskuelsen af Planterne, kom en
Opsynsmand, der saa ham ivrigt gestikulerende og talende højt med
sig selv, hen til ham og spurgte hvem han var. »Ja, kunde De
sige mig hvem jeg er, vilde jeg være Dem særdeles forbunden«,
svarede S. og vendte sig fra den forbavsede Betjænt, der nu var
aldeles sikker paa at staa overfor en gal Mand.
S. har selv — i sit store Værk — skænket Forholdet
mellem Sindssyge og Geni en kort Omtale. Han skriver saaledes,
at »Geni grænser tættere op til Sindssyge end til almindelig
Menneskeforstand.« — »Geniernes Liv viser at de ofte ligesom de
sindssyge befinder sig i en fortsat Ophidselsestilstand.« —
Læserne henvises særlig til Gwinner: Schopenhauers Leben, 1878, og
til Carl v. Sedlitz: Arthur Schopenhauer vom medicinischen
Standpuncle aus betrachtet, 1872.
Denne Forbindelse mellem Geni og Sindssyge undersøges i
et nylig udkommet Værk af Prof. Lombroso i Turin, der her
har præsteret et betydeligt Arbejde om end ikke af første Rang1).
Har et Æmne naaet det Stadium at det som her behandles i en
Bog paa ikke mindre end 500 Sider, har det samtidig for en Del
tabt Interesse for de i videnskabelig Henseende fremskredne.
Det indeholder imidlertid flere ny Bidrag til Spørgsmaalets
Besvarelse, og det udmærker sig desuden ved den Uforknythed
Forf. udviser, naar han gør Genius identisk med Epilepsi. Han
slutter sig altsaa væsentlig til Moreaus saa udskregne Opfattelse
af Geniet som en Nevrose; Lombroso, der har et langt rigere og
paalideligere Materiale til Raadighed end Forgængeren, gaar
imidlertid mere systematisk til Værks. Det er jo ubestridelig, at
’) Cesare Lombroso: L’homme de Génie. Precédé d’une preface par
Prof. Chas. Richet. Paris 1889. Der findes tidligere — italienske —
Udgaver, men Forf. desavouerer dem ganske i den foreliggende franske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
