Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og her staar vi vistnok overfor det centrale Punkt i
Opgørelsen mellem sindssyge og Geni. Det fælles Grundlag er den
lynsnare, bizarre Skabelsesakt, som i Øjeblikket næsten spottes
i Uge høj Grad af Omgivelserne. Napoleon betragtede Robert
Fulton som gal, det franske Videnskabernes Akadeibi vilde i
Begyndelsen ikke anerkende Telefonens Virkeliggørelse, etc. Men
Genierne besidder desuden den kritiske Sans. Hos dem er der
mere end en enkelt Ideassociation, der er hele Rækker af
samtidige Ideer, ved hvis Hjælp de formaar at tøjle Fantasien,
naar den skejer ud paa sin Flugt.
Resultanten af disse to — her kunstig adskilte, i
Virkeligheden samtidige — psykologiske Processer, er det geniale Værk.
Hverdagsmennesket har ofte en Del bon sens, men mangler
totalt den skabende Ævne, Originaliteten; den sindssyge har ofte
den sidste, men mangler den første. Geniet forener i sig saa vel
det abnorme — Originaliteten — som det normale — den kritiske
Ævne. Hos nogle Genier er det vovede, det genialt abnorme —
don Quichotte Naturen — fremtrædende, hos andre stikker Sancho
Pan<ja Hovedet vel stærkt frem.
Som jeg andensteds (»Genierne« P. 35) har udtrykt det,
er der to Strømninger, hvoraf den ene drager Geniet tilbage
mod Fortidens Værker, den anden gaar i stik modsat Retning.
De heldigst stillede, fuldt beherskede blandt Genierne, er
formodentlig de, der.— som f. Eks. Goethe — løser den vanskeUge
Opgave at tilkæmpe sig et Stade dér hvor saa at sige
Strømningerne mødes.
Paa den anden Side maa det ikke overses at andre, stærkt
abnorme blandt Genierne — som Muhamed, Luther, Savonarola,
Schopenhauer — netop paa Grund af deres Sindssyge har spillet
en stor verdenshistorisk Rolle; ti den maa det tilskrives, at de
lod haant om den voldsomste Modstand, og at de gav sig i
Selo, i Compiégne, hvor Frans I og Karl V nedlagde Geni, Marie
Antoinette udsøgt Raffinement, Catherine II stor Kraft.
Kong Ludvigs Galskab bestod i at drømme med aabne Øjne. Alene
har han i 10 Aar gjort mere end hvad 20 Suveræner ved Hjælp af deres
Samtids bedste kunstneriske Hjælp har formaaet.“ (Se desangaaende
De Renzis: L’opera d’un pazzo. Rom 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
