Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kast med Hindringer, som mere koldsindige Hoveder sikkert vilde
være gaaet af Vejen for.1)
’’) Et Eksempel fra den nyeste Tid afgiver den foran omtalte originale tyske
Tænker Friedrich Nietzsche. Han er Eneboer ligesom Schopenhauer,
og hos dem — ligesom hos alle der gennemløber Stadierne til Lypemani
— veksler den dybeste Sørgmodighed hurtig med stor Selvfølelse og
ligefremme Henrykkelsestilstande. Voldsomheden og Lidenskaben er stærkt
udpræget, og det betones lige fra Begyndelsen, at han vil gaa imod
Strømmen og tage den Lidelse paa sig at sige Sandhed. Anerkendelse
var der altsaa ikke Tale om, og han nærer derfor en aristokratisk Foragt
for Menneskeslægten og en — mindre aristokratisk — Antipati for Renan
og forskellige andre, af hvem han utvivlsomt er stærkt paavirket. Hans
Genidyrkelse — „Menneskene skal uafbrudt arbejde paa at frembringe
enkelte store Mennesker” — udmunder ganske naturlig i Selvforgudelse
og Højhedsvanvid: „Den dybsindigste Bog Menneskeheden besidder,
har jeg givet den.“
Alfred Bramsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
