Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Der skulde jo ha’e været lagt Papir, sagde Fru Etvøs
ganske aandsfraværende og saå ned ad Anrettebordets Bén, der
rokkede.
Døren gik. Det var Etvøs:
— Der mangler kun Lektorens, mældte han svedt og
forpustet, som var det en Nyhed.
— Ja — men bliv dog derinde, sagde Fru Etvøs.
Emme-line var stille gaaet hen og lagde Papir under Anrettebordets Bén.
Døren lukkede sig paany bag Etvøs, der igen gik over til
Cerlachius og Herrerne, som, alt mens Ventetiden længedes,
ligesom blev helt borte, som holdt de sig udenfor, med Ryggene
mod Selskabet og Ansigterne i Væggen:
— Men jeg kan s’gu heller ikke forstaa, hvordan det er
gaaet til, sagde Cerlachius, han var saamæn selv ganske svedt
paa Adjunktens Vegne.
— Gamle Ven, sagde Etvøs, véd vi’et selv?
Der var igen en rum Tid ikke nogen andre, som sagde
noget end Frøken Zelchen, der stadig midt paa Gulvet førte en
mager Konversation med to, tre Lokalspidser. Generalen holdt
sig stadig ved Siden af Fru Simonin der var meget tavs, ubevægelig,
som stod han Skildvagt.
Og den lille danske Vicekonsul, en spinkel og jomfrunalsk
Person, der stadig trippede i sine smaa Lakstøvler, sagde vist
for tiende Gang:
— Men mon hun ikke hellere taler Fransk?
Saa kom Lektorens. Der blev straks ligesom lidt friskere
Luft over Selskabet — man vidste, det var de sidste — mens
Lektorinden, en ualmindelig bred Dame i broncefarvet Atlask med
meget selvlavet Point de Laze over Barmen, særdeles rank gik
gennem hele Stuen og sagde til Generalen i en meget afgjort
Tone, saa det hørtes over den ganske Stue:
— Vil De maaske forestille mig?
Fru Etvøs lukkede Spisestuedøren op, og de saå, der var
tændt paa Bordet. Herrerne begyndte at røre paa sig for at finde
Damer, og Etvøs slog i Hænderne. Fru von Linden, en blond og
svær Landadelsdame, kom noget tungt op fra én af de Etvøsske
Fletstole:
— Naa — Gud give, det gaar, sagde hun inderlig
velvillig og stillede sig op med Præsidenten: Etvøs skulde jo gaa i
Forvejen med Fru Simonin. Hun stod midt i »Truppen« — hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
