Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Etvøs gik bort fra Spejlet, hvor han havde ordnet sig som
en Aktør i en Foyer.
— Altid, sagde han igen og gik.
Emmeline havde ikke svaret. Langsomt begyndte det at
svide i hendes Øjne; saa græd hun ganske stille, siddende i
Krogen ved sin Sæng — hun havde gennemgaaet saa mange
Sindsbevægelser.
Fru Etvøs kom med det lunkne Vand:
— Aa, Emmeline, sagde hun undskyldende, Fa’er skal
jo synge. ...
Han var allerede begyndt og Fru Etvøs blev staaende.
De lyttede begge to, Moder og Datter, med fremoverbøjede
Hoveder, ubevægelige:
— Han er ved Stemme, hviskede Fru Etvøs med et Smil,
og de lyttede igen. — . ......
Fylde, gjorde. Etvøs’ Tenor. .........
— Nu kommer det Sted, sagde Fra Etvøs og tog
Emme-line om Armen. Det var en Passage, som det ikke faldt Jakob
Etvøs saa let at komme over netop med Brysttone.
— Ja, han er ved Stemme gentog hun igen og smilte:
Stedet var klaret.
Da Etvøs holdt op, klappede de alle, og Fru Etvøs slap
Emmeline, dirrende af Bevægelse; som vilde hun hastigst ind
i Støjen, aabnede hun Døren og gik ind i Lyset. Etvøs
straalede og sagde;
— Ja,— naar man bliver saaledes akkompagneret, og
famlede om nye Noder.
— Er hat ja gelemt, sagde Violinisten, der gik frem mod
Fru Etvøs.
— Ja — studeret har jo min Mand, sagde hun.
Kun Silfverhjelm sagde til Cerlachius:
— Ja — jeg er nu ikke musikalsk, og vendte tilbage til
Spisestuen, hvor Emmeline var listet frem: hun vilde sé sin Fader.
Etvøs begyndte at synge igen — vendt imod Selskabet,
purpurrød, gyngende med Kroppen, slyngende de slidte Torær ud,
højere og højere, med straalende Ansigt, rent borte, mens Fru
Simonin lidt efter lidt ligesom hlev ganske Automat — med
Hovedet paa Skæv — og kun lod Hænderne gaa op og ned, op
og ned ad Tangenterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
