Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien til at bryde sin indgaaede Forpligtelse. Det var ubetinget
stridende mod hans Plan, i hvilken jo Preussens Nederlag var
Hovedpunktet, at Italien vendte sine Vaaben mod Østerrig, men
umuligt er det ikke, at han har set paa Alliancen som et Middel
blandt mange til at gøre Preussen tryg og sikre Konfliktens
Udbrud i Tyskland og at han har troet sig i Stand til senere at
forhindre, at det blev til Alvor med Italiens Optræden. —
Interessant er det ogsaa at se, hvordan han til Tider har villet
vride sig ud af Dilemmaet ved Planer af helt anden Natur end
dem, han til daglig forfulgte. Saaledes oplyser Grev Vitzthum
— hvad der ogsaa bestyrkes ved Meddelelser fra andre Sider —,
hvorledes han i Begyndelsen af 1865 følte sig for baade hos Bayern
og Sachsen om en Alliance mellem Frankrig og de tyske
Mellemstater. Han saa, at disse Stater ved Tidernes Ugunst nødtes til
at gøre Front ikke blot mod Preussen, men halvvejs mod Østerrig
ogsaa og mente, at Tiden var kommen til et nyt Rhinforbund.
At den offentlige Mening i Tyskland ganske umuliggjorde en saadan
Konstellation, selv om en og anden Regering havde haft
Tilbøjeligheder i den Retning, maatte Napoleon baade nu og senere erfare.
Slaget ved Sadowa splittede med ét Slag den kejserlige
Politiks kunstige Spind og satte ret ublidt dets Ophavsmand paa
bar Bund. Nu var alle Rænker omsonst, og det gjaldt et klart
og simpelt Valg: Alliance med Østerrig eller Neutralitet, og at
Neutralitet betød intet mindre end Tysklands Opgaaen i Preussen
og det europæiske Hegemonis Overgang fra Napoleon IH’s til
Bis-marcks Hænder, derom kunde der blandt indsigtsfulde Folk ingen
Tvivl herske. At et sejerrigt Preussen uden Krig skulde lade sig
true til at afstaa tysk Land til Frankrig, derpaa kan knap en Gang
Napoleon selv for Alvor have troet, og hans senere Forsøg i denne
Retning er næppe andet end den druknendes Griben om
Halm-straaet. Spørgsmaalet blev da ogsaa klart stillet til den kejserlige
Regering og fik et klart og utvetydigt Svar. Efter Sadowa var
den franske Alliance i Virkeligheden Østerrigs eneste Redning, og
Traktaten af 12. Juni 1866, hvori Østerrig havde overladt Frankrig
Dispositionsretten over Venetia imod en passende Kompensation i
Tyskland, og Frankrigs velvillige Neutralitet, betød, at Østerrig
allerede før Krigen havde kastet sig i Napoleons Arme og gav
det altsaa nu, da Ulykken var kommen, et moralsk Krav paa hans
Bistand. Men då Beust umiddelbart efter Nederlaget kom til
Paris, mødte Napoleon alle hans Forestillinger med sit: *je ne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
