Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marcks Styrke, men det forstod i det mindste at drage
Konsekvenserne af sit eget Standpunkt. Baron Beust, den sachsiske
Politiks Leder, var da ogsaa utvivlsomt næst Bismarck den mest
klartskuende af Tysklands ledende Politikere paa denne Tid. De
øvrige Mellemstater vaklede frem og tilbage og kunde ikke blive
enige med sig selv om, hvad Parti de skulde tage, før det allerede
var for sent. De forstod ikke den. preussiske Politiks sande
Hensigter og, idet de ganske overvurderede deres egen Betydning,
drømte de om at føre en selvstændig Politik og vinde Fordele for
sig selv ud af det almindelige Skibbrud. Den nødvendige
Betingelse for at realisere noget saadant — et energisk Krigsberedskab
— forsømte de ikke destomindre, og Katastrofen traf dem saa
godt som uforberedte i militær Henseende.
Dette gjaldt fremfor alle om Bayern. Grev Vitzthum
karakteriserer dets ledende Minister, Hr. v. der Pfordten, paa
følgende Maade: »Hans Stilling som bayersk Førsteminister syntes
at imponere ham selv svært. Denne forhenværende Leipziger
Professor var ingen Verdensmand, talte hverken Fransk eller Engelsk
og havde kun meget dunkle Begreber om europæiske Forhold,
men gjorde sig til Gengæld højst overdrevne Forestillinger om
Stormagten Bayerns Betydning. Han brugte de stærkeste
Skældsord mod Preussen, men beklagede sig dog næsten endnu mere
over Østerrig og over den kongelig-kejserlige Gesandt, Grev Biomes
»hovmodige Væsen«. Hvad Gesandten havde gjort ham, husker
jeg ikke mere; jeg véd kun, at al den Ravnekrogs-Sladder, som
Pfordten opvartede mig med, bestyrkede mit Indtryk af, at denne
Minister hverken var Verdensmand eller Statsmand«. — I lignende
Retning gaar ogsaa hvad der af andre fortælles om ham. En vis
Karrighed fra østerrigsk Side med Ordener og Høflighedsbeviser
og mest af alt det, at Østerrig ved sin afvisende Holdning overfor
det Kongresforslag, der fremkom umiddelbart før Krigen, hindrede
Hr. Pfordten i at brillere som det tyske Forbunds Befuldmægtigede
paa Kongressen, menes almindeligt at have bidraget mere end
tilbørligt til at bestemme hans Holdning i 1866. Han omgikkes
ogsaa lige til det sidste med Planer om en Tredeling af det tyske
Hegemoni mellem Preussen, Østerrig og Bayern. Overfor Grev
Vitzthum førte han under en Samtale i August 1866 i høj Grad
det store Ord. Da den sachsiske Minister erindrede ham om sit
Lands yderst udsatte Stilling, saa snart Krigen udbrød, og berørte
Situationen i 1756, gav Pfordten ham det Svar, at Syvaarskrigens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
