Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d’Auvergne, under en Samtale med Grev Vitzthum denne
Handling i Ord, der fortjæne at erindres som et Vidnesbyrd om, hvor
hvast og uforbeholdent man allerede nu i Regeringen nærstaaende
Kredse bedømte Kejseren og hans Politik:
»Kejseren har d. 5. Juli begaaet en stor Fejl. Den Dag
skulde han have sagt: »her er jeg; jeg har 700,000 Bajonetter
og Frankrig bag mig. Jeg vil Freden, en retfærdig og varig Fred.
Her er mine Betingelser, og den, som ikke gaar ind paa dem,
faar med Frankrig at gøre«. Det har han nu ikke sagt. Han
har foretrukket en Mægling saadan som en Konge af Bayern eller
en Storhertug af Darmstadt kunde præstere den. Ham om det;
hvad der er sket, er sket. Men havde han én Gang fordømt sig
selv til at spille en saa underordnet Rolle, burde han i det mindste
være bleven i den og have sagt til Preussen: »I udvider Eder, og
jeg hindrer Eder ikke i det, men jeg siger Eder, at jeg
sanktionerer intet; hvad I gør er kun noget foreløbigt, og Frankrig
forbeholder sig sin Handlefrihed helt og ubegrænset«. Mente han
derimod, at Øjeblikket var kommet til at tale, da burde han have
sagt saadan: »I morer Eder med at danne et enigt Tyskland og
sluger 20 Mili. Mennesker. Det passer mig ikke: jeg forlanger
Kompensationer, der kan tilstede Frankrig at lade Eder gøre som
I vil. Det er Rhinen, jeg vil have, og giver I mig den ikke med
det gode, saa skal mine riflede Kanoner komme og kræve den
ind«. Det havde været et Sprog, som Frankrig vilde have
for-staaet! Men at forlange Saarlouis og Landau med 150,000
Indbyggere, det er ganske simpelt latterligt. En grand Seigneur tager
ikke mod Smaaskillinger. De skal ogsaa nok se, hvad Virkning det
vil gøre hjemme. Det er at gøre Nar af Frankrig, vil man sige.
Lord Stanley har sagt mig, at Bismarck har sagt nej: det var det
heldigste for os. — For Resten er alt dette jo kun noget foreløbigt,
som ikke vil hindre os fra at opgøre vort Regnskab med d’Herrer
Preussere om et Aar eller to. Kejseren er ikke Frankrig«.
Heller ikke af tyske og østerrigske Tilstande i Tiden
omkring den store Katastrofe faar man det lysteligste Indtryk gennem
Grev Vitzthums Bog. Af Mellemstaterne- var kun Sachsen, der
mest umiddelbart truedes af de preussiske Udvidelsesplaner,
nogenlunde klar over, hvilken Politik det selv og Østerrig burde følge.
Det var afgjort antipreussisk og undervurderede i høj Grad Bis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
