Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stor Vægt paa Kontinuiteten, som jo er en af den nyere
Tænknings vigtigste Principer, og hvis Betydning paa det aandelige
Omraade ikke er mindre end i den fysiske Natur, selv om den er
vanskeligere at paavise og fastholde hist end her
Jeg er sikkert ved denne Overbevisning ikke kommen de
ortodokse nærmere. Under en Diskussion om religiøse Spørgsmaal,
der for nogle Aar siden holdtes i Studenterforeningen, mindede
jeg paa given Anledning spøgende om, at jeg selv havde været
Teolog og tilføjede, at hvis det endnu gjaldt, hvad man sagde i
min Tid: pectus facit theologum (det er Hjærtet, der gør Teologen),
vilde jeg for saa vidt gærne være det endnu. Det blev mig senere
fortalt, at en ung Teolog blandt de tilstedeværende sagde til
sin Kammerat: »Det skulde han dog helst have ladet være at
minde om!«
Den Overbevisning, jeg saaledes mener at have vundet, gør,
at jeg ikke med samme Glæde og Frejdighed som mange andre
ser paa Nedriveisens Værk. Jeg véd meget vel, at jeg ikke er
nogen revolutionær Natur, og jeg vil heller ikke være det. (Det
er aldeles uberettiget, naar Dr. Brandes faar ud af en af mine
Ytringer, at jeg skulde have betegnet mig selv som hørende til
de revolutionære Aander). Jeg er Evolutionist. Først da jeg
lærte den moderne Udviklingslære at kende, følte jeg fast Grund
under Fødderne. Lige saa vis, som jeg var bleven paa, at den
gamle Tro ikke kunde hævdes, lige saa vis blev jeg nu paa, at
den nye Tro maatte udvikle sig af Spirer, der allerede var til
Stede, og at disse Spirer ikke kunde udfoldes uden gennem lige
saa alvorlige og dybtgaaende Livserfaringer som de, gennem
hvilke den gamle Tro var gaaet over i Slægtens Kød og Blod.
Jeg maa tilstaa, at jeg ikke med særlig Tillid og Tryghed har
fulgt den fritænkeriske Bevægelse her hjemme i de senere Aartier.
Den har, forekommer det mig, haft for overfladisk en Karakter,
har opereret altfor meget med færdige Resultater, med Meninger,
der laa i Luften, og den har hos den enkelte ikke altid baaret
Vidne om at være Frugten af personlig Erfaring og selvvirksom
Tænkning. Ved Siden af negativ Kritik har en æstetiserende
Tendens staaet i første Linje, og begge have ofte haft en vis
Blaserthed med sig som naturlig Følgesvend.
Heldigvis kender jeg mange dygtige unge Mennesker, paa
hvem denne Skildring ikke passer. Men den passer paa ikke faa,
og jeg ser her en alvorlig Fare for den aandelige Udviklings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
