Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sundhed. Jeg vil ingenlunde tilsløre den store Modsætning mellem
den rent menneskelige Livsopfattelse og den positivt religiøse.
Kun tror jeg, at mange have godt af at mindes Lessings Ord:
»Ikke alle ere frie, som driver Spot med deres Lænker!« —
Jeg har altsaa intet imod at blive mindet om, at jeg for
24 Aar siden stod paa et andet Standpunkt end nu. Dr. Brandes
synes rigtigt nok deraf at drage den Slutning, at da jeg har
forladt hint tidligere Standpunkt, vil jeg ogsaa kunne forlade mit
nuværende. Jeg indrømmer Muligheden, for saa vidt jeg haaber
at lære saa længe jeg lever. Det almindelige Standpunkt, paa
hvilket jeg nu staar, og fra hvilket jeg har forfattet mine vigtigste
Skrifter, naaede jeg til for omtrent 16 Aar siden, da jeg havde
fuldendt min Orientering paa det filosofiske Omraade. Skal jeg
forlade det, haaber jeg, at det først vil ske, efterat jeg har
uddybet det adskilligt mere end jeg endnu har formaaet. *
Hvad Dr. Brandes angaar, er han nu naaet til et meget
ophøjet Standpunkt. Han er (ganske vist i Skøderne paa Nietzsche)
naaet til Overmennesket. Jeg svimler ved Tanken om, hvor
højt han vil naa, naar han gør sin næste Svingning. For mit
eget Vedkommende har jeg foreløbig nok at gøre med det
menneskelige. Kun gennem Uddybelse og Udvidelse af det gaar den Vej
fremad, som jeg kan faa Øje paa. II.
II.
Der er intet, Filosofien og særligt Etiken trænger mere til
i vor Tid end en kritisk og alsidig Afvejen af Principernes
Gyldighed og Rækkevidde, en Prøvelse af deres Anvendelighed paa
saa mange forskellige Forhold som muligt. Den, hvem sligt ikke
interesserer, viser, at han mangler filosofisk Interesse, men derfor
kan han, som jeg har anerkendt for Nietzsches Vedkommende,
meget godt være en fremragende Forfatter, naar man betragter
ham fra andre Synspunkter. Af Aandrigheder, der blænde et
Øjeblik, men briste som Sæbebobler ved nærmere Berøring, har
Filosofien i en foregaaende Periode i Tyskland lidt mere end nok.
De Nietzscheske Teorier, som Dr. G. Brandes paa en meget ukritisk
Maade har gjort sig til Talsmand for, falde ganske ind under
denne Rubrik.
Dr. Brandes siger, at mine Indvendinger mod Nietzsches
Lære om de store Mænd »tage sig ud, som hørte man Moralisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
