Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gørende Modsætninger gøre sig gældende. Dr. Brandes gør dog
disse Modsætninger større end de ere, idet han paa aldeles udvortes
Vis river nogle Sætninger fra forskellige Forfattere ud af deres
Sammenhæng og benytter den forskellige Ordlyd til at frembringe
Skinnet af fundamental Uoverensstemmelse. Saaledes stiller han
Steinthals Sætning: »Kulturen i og for sig er altid sædelig«
op imod min Sætning: »Ikke al Kulturvirksomhed er etisk«.
Men hvis Læseren vil efterse det af Dr. Brandes citerede Sted hos
Steinthal (Allg. Etik p. 169) i dets hele Sammenhæng, vil han
finde, at Steinthal ved »Kultur« tænker paa al saadan aandelig
og materiel Virksomhed, ved hvilken »den sædelige Virksomhed
fremmes«. Kulturen er efter Steinthal kun sædelig, fordi den
fremmer sædelig Virksomhed. Jeg tager Ordet Kultur i videre
Betydning end Steinthal, nemlig om al Bearbejdelse af det naturligt
givne, om enhver Brug af Kræfterne, der fører ud over den
Til-læmpelse, som allerede er vunden. Og derfor siger jeg: Kulturen
er kun etisk, for saa vidt den udvikler de menneskelige Kræfter
paa en sund og harmonisk Maade. Det er Kulturen (efter min
Betydning af Ordet), der har hidført det sociale Spørgsmaal, hvis
Forgreninger egentlig alle specielle etiske Spørgsmaal ere. Mit
»for saa vidt« rimer sig fortræffelig med Steinthals »fordi«, naar
man bemærker hele Sammenhængen. — Dr. Brandes siger fremdeles
om Steinthal: »Som radikalere Tænker end Høffding anser han
Ægteskabet, som vi kende det, for uetisk«. Hertil maa jeg bemærke,
at hvad jeg har skildret i min Etik under Navn af »det frie
Monogami« udtrykkelig er betegnet som et Ideal, skøndt ikke et
Ideal, der svæver i Luften, da ethvert lykkeligt og alvorligt Ægteskab
indeholder en Tilnærmelse dertil (Etik p. 182). Jeg har ikke
lagt Skjul paa den bestaaende Ordnings Ulæmper, og jeg har
fremhævet, at først ved fyldigere Udvikling af Kvindens aandelige
og materielle Selvstændighed kan Tilnærmelsen til det angivne
Ideal blive større (Etik p. 188 f. 195). I Virkeligheden er jeg paa
dette Punkt ikke uenig med Steinthal. Jeg er heller ikke uenig
med ham i hans Opfattelse af Socialismen. Paa ham tænkte jeg
netop, da jeg skrev følgende Linjer: »Dersom Socialismen — i
Betydning af Fælleseje og Fællesbrug af Arbejds- og
Forbrugsmidler — udvikler sig som Frugt af fri Sammenslutning, og
dersom den kan bestaa uden en stærk Centralmagt, saa behøves der
intet nærmere Bevis for, at den forudsætter en anden
Menneskenatur end den, vi kende, og den maa altsaa haabe, at der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
