Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa et borgerligt Skuespil, opfyldt af det til Borgerheld sigtende,
rette sin Indsigelse mod en patetisk eller spottende Replik af
en Prometheus, Hamlet eller Faust«. Denne Bemærkning har
interesseret mig, fordi jeg selv oftere i Samtale om Nietzsche har
gjort en lignende Betragtning gældende. Min Mening var: Nietzsches
Tankegang kunde være af stor Interesse, og det kunde aldrig falde
mig ind at rette nogen Kritik imod den, hvis den var kommen
frem i Form af Replik eller Monolog i et Drama. Jeg vilde ikke
en Gang have kritiseret ham, hvis han ikke i Artiklen »Aristokratisk
Radikalisme« var bleven præsenteret som en stor Filosof. Hvis
det, han giver, skal være Filosofi, er det meningsløst. Filosofien
er nu én Gang mere prosaisk end Digtekunst og Retorik, og den
har maaske næppe endnu lært at være saa prosaisk, som den
bør være.
Jeg tror at kunne sige, at jeg ikke overvurderer Etikens
Videnskabelighed. Der vil ikke kunne paavises nogen Fremstilling
af Etiken, som er saa lidet dogmatisk, som min. Jeg har ladet
mig det være særligt paaliggende at vise Grænserne for Begrundelse
paa dette Omraade, baade hvad Opstillingen af Principerne, og
hvad deres Anvendelse angaar. Og jeg har i Fortalen udtrykkelig
udtalt Muligheden af, at jeg, trods min Bestræbelse, ikke overalt
har naaet den fulde Begrundelse af mine Paastande. Jeg har altsaa
selv advaret mine Læsere. Der er ingen, som har forlangt af
Dr. Brandes, at han skulde lade sig imponere.
En underlig Udtalelse er denne: >Da jeg endnu har en lille
Tvivl, om Moralen virkeligt er en Videnskab, saa betragter jeg de
Principer, som nogle af de bedste Hoveder eller varmeste Hjærter
i den nyere Tid have gjort gældende for den, som fortræffelige
Regulativer, men ikke som mer«, (pi 20). Jeg gad vide, hvad
Etik skulde være andet end netop en Lære om Regulativer, —
en Lære om deres Udspring og Begrundelse og om de Konsekvenser,
der ved omhyggelig Tænkning og ved Benyttelse af saa mange
Fakta som muligt kunne udledes af dem. Dr. Brandes’ Studium
af Etiken synes i flere Henseender ikke at have været heldigt,
siden han ikke en Gang har opdaget dette. Om Etiken end blev
langt mere videnskabelig end den har Udsigt til at blive, saa vilde
den dog aldrig blive andet end en saadan Lære om Regulativer.
Etiken er, tror jeg, i vore Dage kommen ind paa en sundere
og frugtbarere Metode end den i den forudgaaende Periode anvendte;
men det følger af sig selv, at paa dette Omraade ville stedse af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
