Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maalestok for Storheden, at den straks anerkendtes af alle og
sattes paa Herskersædet, vilde være at finde de vises Sten. Den
er hidtil kun funden i Drømmenes og Utopiernes Verden. I den
virkelige Verden er den eneste mulige Fremgangsmaade den, at
de store, i det hele de kyndige og erfarne, maa stræbe at
overbevise de andre. Konger, Ministre, Folkemængder — alle Slags
Magthavere høre til disse »andre«. Kun paa den Maade kan
Sandhed og Ret blive forbundne med Magt.
Demokrati, siger Dr. Brandes, betyder Folkeherredømme
og intet andet. Hertil er at sige, at intet fornuftigt Menneske nu
til Dags ved Demokrati forstaar hele Folkets umiddelbare
Herredømme. Herredømmet maa altid udøves af nogle faa.
Spørgsmaalet er, hvorledes disse faa skulle udfindes; de skulde
jo helst være saa store som muligt. Der synes kun at være tre
Maader, paa hvilke faa kunne herske over mange. Det kan for
det første ske ved fysisk Tvang og ved den Frygt, denne
indgyder. Her forudsættes da, at de faa raade over Vaaben, der
gøre dem det muligt at faa Bugt med de mange. Det kan for
det andet ske ved uvilkaarlig, pietetsfuld eller
beundrende Tilslutning og Efterligning fra de manges Side.
Det er Autoritetsforholdet i dets ædleste Skikkelse. De mange
optræde her mere aktivt, end hvor Tvang og Frygt ere det
afgørende. Denne Aktivitet bliver endnu større, naar der fra begge
Sider føles Trang til at konstatere i bestemt og udtrykkelig Form,
hvor mange der ville give de ledende deres Tilslutning. Derved
komme vi til den tredje Form, som nu er den almindelige i
civiliserede Lande, og som bestaar i, at Folkets gennem
Afstemning udtalte Vilje giver Ledelsen af de offentlige
Anliggender den sidste Sanktion.
Dersom Dr. Brandes har udfundet en Maade, paa hvilken
et Mindretal kan komme til at herske, og som er forskellig fra
disse tre, burde han ikke for længe lade Menneskeheden i
Uvidenhed om denne Opdagelse. Det kan dog ikke være hans
Mening, at den skal være de lykkelige faas Særeje.
Det skyldes en fuldstændig Forvrængning af mine
Udtalelser i min »Etik«, naar Dr. Brandes (p. 6 f.) lader mig
lovprise Flertalsherredømmet i og for sig. Paa den Side i min Etik
(p. 397), som han citerer, minder jeg udtrykkeligt paany om, at
»alt stort og godt er udgaaet fra Enkeltmænd og har fundet sin
første Pleje i mindre Kredse.« Men naar en Ide skal træde ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
