Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virkeligheden, behøver den Tilslutning, maa vinde Stemningen
for sig. Jo mere aandelig Udvikling og Selvstændighedsfølelse
udbreder sig, des mindre bliver det muligt at gennemføre
betydelige Foranstaltninger ved Tvang eller ved blot at støtte sig til
den dunkle Følelse, en Autoritet kan sætte i Bevægelse. Der
maa gøres en bestemt Prøve paa, om Flertallet er overbevist.
Denne Prøve kan man en Tid lang unddrage sig, naar man
raader over den fysiske Magt; men man vil da ogsaa blive
afmægtig netop paa de væsentligste Omraader, — og i Længden
vil Flertallets Sanktion vise sig uundværlig. Jeg har ikke sagt,
at Flertallet altid har Ret. Men saa længe Flertallet ikke er
overbevist, saa længe er Diskussionen om offentlige Afgørelser
ikke sluttet. Hvis der nu maa træffes en Afgørelse, skøndt
Spørgsmaalet endnu staar aabent, saa det ikke vides, om
Flertal eller Mindretal har Ret, saa er det jeg siger, at
det er rimeligere, at Flertallets Vilje staar ved Magt Det er
rimeligere allerede af den Grund, at Flertallet vil kunne sætte
sin Vilje igennem med Magt (naar da Mindretallet ikke raader
over særegne fysiske Magtmidler, der opveje Tallet). Ved ethvert
Forsøg paa at indrette en Forfatning, vil det, om end ad nok
saa mange Omveje, tilsidst være Flertallets Stemning, det
kommer an paa. Jeg har ikke lagt Skjul paa, at der heraf kan
udspringe tragiske Konflikter, idet Minoriteten lige saa vel kån
have Retten paa sin Side. Under enhver Statsforfatning er der
Mulighed for en Konflikt mellem den ideelle og den reelle Magt
^Derfor har jeg sagt, ät enhver Stat er en Nødstat. Jeg er ingen
ubelingét Beundrer af Parlamentarismen, men har selv fremhævet,
at den i Europa er en historisk betinget Statsform, der har sine
store Ulæmper. (Smign. min Afhandling om Alexander Hamilton
i »Tilskuerencs Septemberhæfte 1889). I Afsnittet om Staten i
min Etik har jeg søgt at afveje Forholdenes og Retningernes
forskellige Sider saa omhyggeligt, som det var mig muligt indenfor
den Ramme, jeg havde sat mig. En af mine nærmeste Venner,
der ikke er enig med mig i politisk Henseende, sagde, da han
havde læst Bogen, at mine politiske Meningsfæller vist vilde blive
skuffede ved den. Denne Ytring er mere berettiget end Dr.
Brandes’ forvrængende Spot. Ganske vist, overfor en Anskuelse
som »aristokratisk Radikalisme« (der, i Forbigaaende sagt, hellere
kunde kalde sig »radikal Aristokratisme«) vilde selv den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
