Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grad af Upartiskhed, jeg vilde kunne hæve mig til, ikke være
nok til at afføde en anerkendende Dom.
Lige saa usandt som det er, naar det siges om mig, at
»jeg godkender de bestaaende Institutioner«, lige saa lidet rammes
jeg ved den Bemærkning, at jeg føler mig tilfreds i min
Tidsalder. Tvært imod, jeg kunde ønske mig en langt lykkeligere Tid
at leve i. Tiden er baade for gammel og for ung, for
overmoden og for grøn. (De Fænomener, hvor det grønne og det
overmodne mødes i skøn Endrægtighed, er mig især
vederstyggelige). Der mangler Harmoni i Tro og i Liv. Overleveringen
tynger, og dog er det ikke formet og fuldbaarent, som skal
afløse den. Det gælder for Livet i den enkeltes Sind, og det
gælder for det sociale Liv. Men naar der (som Tilfældet er i en
Etik) er Tale om mulige Udgangspunkter for Viljen og Handlen,
ser jeg ikke, der er Grund til udelukkende at dvæle ved den Art
Betragtninger. Det gælder da at se til, hvad der kan faas ud
af det givne Grundlag. — Enhver Tanke om Fremtiden og enhver
Indgriben er til syvende og sidst et Spring i Mørket, da vi ikke
kunne overse alle Forhold i deres Konsekvenser. Behageligere
er det maaske, og fornemmere (og der er jo dem, der »fremfor
alt elske det fornemme«), at stille sig udenfor Geled og lade
Tankerne svæve og Viljen hvile i det ubestemte eller i det
fanta-, stiske. For dem, der (med Rette eller Urette) føle det som deres
Pligt at klare deres Tanker om de Opgaver, der ere os stillede
under de Forhold, som nu én Gang ere de, vort Liv er
underlagt; for dem maa den Forvisning være ledende, at Fremtiden
udvikler sig af, hvad der allerede nu er anlagt og til Stede som
Mulighed, og ikke af det, en lunefuld Fantasi kan foregøgle.
Fører hin Forvisning end ikke til at udtale glimrende og æstetisk
pointerede Tanker (eller rettere Ord), saa fører den maaske ad
sin jævne Vej til sundere og mere blivende Resultater.
2. Det er paa Tide at gaa over til det andet af de to
Stridspunkter, som angaar Velfærdsmoralen.
Ligesom jeg i min første Artikel erklærede, at jeg ikke
bestemt kunde afgøre, i hvilken. Betydning Sætningen om de
store Mennesker i Dr. Brandes’ Artikel »Aristokratisk
Radikalisme« skulde tages, saaledes erklærede jeg fremdeles, at jeg ikke
ved de enkelte Udtalelser bg Udviklinger bestemt kunde afgøre,
em det ;var Fr, Nietzsche eller G. Brandes eller dem begge, jeg
havde for mig. Dette faar særlig Anvendelse paa den Kritik af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
