Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnetisørs Medium. Det begyndte at flimre med sorte Prikker
for hans Øjne og at trække i hans Haandled.
— For Djævlen! sagde han paa Dansk, og gjorde en
skudrende Bevægelse med Skuldrene.
Hun blev staaende i en øemte-Stilling.
Havde hun ikke besvaret hans Omfavnelse fast og hans
Kys brændende men kort, som om glødende Metal havde rørt hans
Læber i et Sekund.
Skulde han byde hende Penge? Han turde ikke.’ Han
vilde tale. Hans Læber var knastørre og lammede som med
begyndende Stivkrampe.
Nej, det var dog for galt!
Vindeltrapperne knagede derude, og Mennesketrin kom
nærmere. Jeanne traadte ind.
Madame Berthe sang:
Hvis min Mand det saå, hvis min Mand det saå,
som Tigeren han raste vildt.
De maa huske paa, De maa huske paa,
at jeg er baade gift og skilt.
— Men Minette? sagde Jeanne. Hendes Øjne søgte Kurven.
— Er uden Fare . . . fejler ingen Ting, svarede Berthe.
Herren har aldeles helbredet den. Kun stadig Ro og kolde
Kompresser, Jeanne ... og lidt Vand i Mælken for Fordøjelsens Skyld,
siger Hr. Dyrlægen.
Berthe stod endnu der med Stolen i Haanden.
— Oho! udbrød Jeanne med en pludselig Forstaaelses
Himmelfryd, slog sine Hænder sammen og lettede med utrolig
Spændkraft sin tykke Figur op i et perpendikulært Hop.
— Alt er altsaa lige ved at blive afgjort.
Hun tørrede sig med sit Forklæde om Munden og vilde til
at kysse Berthe.
— Endnu ikke, ... aldeles ikke, min gode Jeanne, sagde
den lille Dame med fornem Værdighed. Hvis den Herre tror, at
jeg forinden vil være hans Elskerinde, fejler han storlig. Jeg elsker
ham endnu slet ikke. Der maa ventes.
Jeannes Øjne søgte Georg Jørgensen.
— Ih, min Gud, Hr. Georges, De ser ud som et Glas meget
fortyndet Absinth, vendte sig saa til Berthe og brød løs:
— Nej, hør véd De hvad Berthe, naar De er vis paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
