Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De skal sammen op til Mairiet med det første, saa er der da
virkelig ikke Grund til en saadan overdreven Haardhed, for
Hr. Georges’ hele Sygdom kunde tage en værre Vending, hvis han
mødte lutter Ubarmhjærtigheder. ... Det var virkelig kedeligt, at
jeg kom nu.
— Det var særdeles heldigt, sagde Berthe.
— Saa, var det det? sagde Jeanne,, og blev vred. . . .
Saa—aa — ? Nej, véd De hvad? Jeg har gjort mig al optænkelig
Umage for at faa Herren herhen; for det med Minette vidste jeg
godt ikke havde saa meget at betyde, og da De sendte Melanie,
forstod jeg godt, at det var fordi. ... Jeg véd nok, hvorfor det
var. Men De ødelægger Dem selv ved Deres Koketteri. De vil
være klogere end alle os andre, ligesom De ikke var skabt akkurat
ligesom os andre. Men De har altid villet ... saadan samle til
Bunke til et rigtigt stort Kærlighedsøjeblik ... og hvad er det saa
blevet til? Mandfolkene er bievne kede af alt det Vrøvl og er
gaaede deres Vej, og De har faaet Lov at sidde ene og kvidre
paa Deres Pind pip ... pip ... pip! og glo ud i Luften efter en ny
én ... saadan en Prins Dejlig eller en Marquis af Garabasl) ...
og kan ikke nøjes med en udmærket svensk Dyrlæge_________Enten
en Dronningetrone eller et Natskrin, det er Deres Princip, men
en almindelig Armstol, den kan De ikke nøjes med.
Nu først sænkede Berthe Stolen for at sætte sig paa den,
ti hun brød ud i en Latter, der skingrede som Glasstykker, der
slaas mod hinanden. Den rystede hende som i Krampe og
afbrødes af smaa Hvin. Jeanne blev en Stund ved at skænde, men
da Berthes Latter tog til, sagde hun til Georg Jørgensen:
— De har gjort hende for ophidset, Hr. Georges. Bare
hun ikke faar ondt. Hendes Mave er ikke stærk. ... De er jo
Læge ... om det ogsaa kun er for saadan nogle som hende (hun
pegede paa Katten) ... men lidt Orangeblomstlikør ... hvad?
— Ja, giv hende bare Orangeblomst, brummede Georg
Jørgensen og lo, lettet, som om han var løst af en magnetisk
Døs, tog sin Hat og ilede ned ad Trappen.
— Jeg skammer mig som en Hund, sagde han, mens han
hurtig gik hjem. At man i min Alder, og efter hvad jeg har
oplevet, kan bære sig ad som en Fjols af en Rus. Hvorfor
2) Hælte i franske Børneæventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
