Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Lilles, Øjne gled fra Madame Berthe til den ny Ven,
som han var stolt af at være bleven Kammerat med.
Georg Jørgensen var som mange svage Naturer og
halvdannede eller halv strandede Mennesker drillevorn. Naar han
havde bragt Genstanden for sit drengeagtige Drilleri ud af
Koncepterne, følte han sig selv som den overlegne og stærke Karakter.
Her var to Operationsgenstande: den lille Dame paa Fortovet og
den sølle unge Knøs ved hans Side under Kaféens Forlovstelt.
— Lader De Dem saadan kommandere ligesom en Skoledreng?
De, som selv er Lærer? hviskede han til »Professoren«.
Saa sendte han den lille shawlomhyllede sorte Silkedame
Øjne og Miner som en Hund, man vil pudse paa et Menneske.
— Kommer De, Léonce ? ... Frokosten venter.
— Jeg har sendt Afbud, Frue, sagde den Lille med sin
mest forcerede Bas.
— Det véd jeg. Men De véd, at Mademoiselle Jeanne ikke
holder af, at De gaar paa Kafé, før De har besørget Deres Timer.
Den Lille var ved at rejse sig.
— Er De et voksent Mandfolk eller en Dreng? mumlede
Georg Jørgensen.
— Begaar jeg ikke Synd mod Mademoiselle Jeanne? spurgte
den Lille med sin naturlige Stemme og kastede et kort, underlig
bønligt Blik paa sin ny Mentor.
Egentlig skar det Blik samme Mentor i Hjærtet, men hans
Mandighedsideal stødte saa stærkt op i ham, at han følte Trang
til at indpode det i den lille »Professor«. Han stødte til ham og
sagde smaaleende:
— Hvad siger De om en Guragao ovenpaa?
— Jeg siger ... jeg siger ... at jeg ikke kan taale den ...
at den er altfor stærk ... at Mademoiselle Jeanne og at Madame
Berthe vil blive meget vrede paa mig.
— Lad de to gamle Fruentimmer gaa ad Helvede til... .
Opvarter! To smaa Glas Gura^ao!
— Coco! Goco! Jeannes lille Goco, kom nu og vær god!
lød det lokkende fra det andet Fortov.
— Hun lokker for Dem som for en Hund, min kære Herre,
hviskede Georg Jørgensen. Vær Mand!
— Ja, jeg vil vise, jeg er Mand.... Madame______Jeg er
indbudt af den fremmede Herre, kan følgelig ikke komme, lød
Bassen over til Madame Berthe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
