Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes at kunne gælde om ham. Hans kloge og lyse Aand har
meget vel indset, at han paa dette Punkt var saa teknisk
ubehjælpsom, at en Skoledreng kunde spille Mester imod ham; og han
har da fundet det bedre rent at sige Pas — saa vidt som han da
kunde faa Lov dertil af sin Samtid, der netop drev en uhyre
Luksus med Brevskriveri.
Men det hjælper ikke: naar man er Thorvaldsen, maa ens
Breve alligevel frem, endog trods Folks, som have langt mere
Anlæg til at føre Pennen. Der findes altid et eller andet for
Kunstens Historie i dem. Det vigtigste i de her aftrykte Breve er
de Ytringer, som forekomme i dem begge, om Oprindelsen til et
meget berømt Monument: Ranchs liggende Marmorfigur af
Dronning Louise af Preussen i Mausoleet i Charlottenburgs Park ved
Berlin, et Værk, som idelig ses og beundres af en Mængde rejsende
ogsaa fra Norden, og som dyrkes som en Helligdom i den
stormægtige Hohenzollernske Slægt. Noget hidtil ukendt Faktum om
denne Sag lære Brevene os vel ikke; men de give nye Bidrag til
Opfattelsen af Thorvaldsens Forhold til Sagen, der har en ikke
ringe Interesse. Og det kan ikke nægtes, at hans Breve ogsaa
her vende Vrangsiden af ham frem: de berøve ham som Menneske
en Ros for opofrende Handlemaade i denne Sag, som han hidtil
har nydt, saa vidt mig bekendt, ubestridt og som endog har
genlydt i de seneste Aar Ak havde det blot været to Relieffer, der
vare fundne, i Stedet for to Breve! Dog maa det straks bemærkes,
at der ikke oplyses noget, som egentlig kan lægges Mesteren til
Last; det er blot en Legende om en ædel Daad, som vejres bort.
Sagen forholder sig saaledes:
Da den berømte Dronning Louise af Preussen var død i
Juli Maaned 1810, lod Enkemanden, Kong Friedrich Wilhelm III
Christian Rauch først udføre en Marmorbuste af Dronningen til
hendes Monument. Rauch, som i sin Ungdom havde været
Kammerlakai hos Dronning Louise, var nu en Mand paa 33 Aar
og allerede en udviklet Kunstner; han levede i Rom i venskabelig
og fortrolig Omgang med Thorvaldsen, som var 7 Aar ældre og
langt mere navnkundig. Da Rauchs Buste var sendt til Berlin,
fattede Kongen imidlertid en anden Beslutning om Monumentet:
han vilde lade Dronningens Skikkelse udføre, liggende ovenpaa
Sarkofagen, slumrende, i Overensstemmelse med den bekendte
Tradition fra Middelalderen og Renaissancen. Men denne Opgave
paatænkte han i Begyndelsen ikke at overdrage til Rauch; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>