Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bortfalder, og fordi derfor mangen vil spørge, om Kunstneren da
ikke til syvende og sidst vil kunne undværes.
Man kan tage andre Eksempler, som gaa Velfærdsmoralen
langt nærmere paa Livet; jeg vil nævne en Nutidsstorhed som
Pasteur. I hans Livs Virksomhed synes den drivende Kraft
tydelig nok at være selve Velfærdsmoralens Grundsætning: den
størst mulige Lykke for det størst mulige Antal. Er der noget
nyttigt Menneske, saa er det ham. Med bevidst Vilje arbejder
han paa at gavne sine Medmennesker i det videst mulige Omfang:
Tusender af simple Arbejdere, der leve af Vinavl, eller hvem som
helst der bides af gale Hunde, eller hvad det ellers kan være.
Her giver Gerningens Resultater ingen umiddelbare Indblik i den
Personlighed, som de skyldes. En stor Mængde Mennesker tage
Gavn af dem, uden at de have Ævne til at gøre middelbare
Slutninger om den sjældne personlige Kraft, som er Kilden til dem;
og det er vel netop den store Mands Mening med dem. Men den
mere indsigtsfulde véd og forstaar, at Resultatet — det, som redder
Liv, Sundhed, Tryghed for saa mange — slet ikke vilde komme
ud uden under Forudsætning af en saadan Forening i en enkelt
Person af kolossal Kundskab, dyb og klar Forstand paa
Virkeligheden og nobel og udholdende Vilje. Den mere indsigtsfulde har
derfor den Pligt at vurdere og takke det store Menneske. Naar
Talen er om Velfærds moral, er det jo ikke nok at fæste Blikket
paa Formaalet og Resultatet: Velfærden; ti for saa vidt som
denne kan naas ad upersonlig Vej, ved Held og Lykketræf,
interesserer den ikke Moralen; det er Arbejdet paa Velfærden, altsaa
et arbejdende Subjekt, som det kommer an paa. Og størst Ære
er der for den, som arbejder størst og bedst, og som i sin Aand
sammenfatter flest af Arbejdets Traade. En Mand som Pasteur
synes i lige høj Grad at maatte være et Kælebarn for
Velfærdsmoralen og for Teorien om det store Menneske; og egentlig gælder
vel det samme om alle store Mennesker; det er kun tydeligst ved
en Mand som ham. Og selv om man slet ikke vil indrømme
noget til en æstetisk Beundring for den glimrende Ævne og for
Arbejdets Triumfer, saa er der jo dog en anden moralsk Side ved
det store Menneske: det store Eksempel til Efterfølgelse. Derfor
er der ogsaa noget værdifuldt ved overordentlige Anstrængelser af
tvivlsom Nytte, f. Eks. ved at foretage en Spaseretur tværs over
Grønland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
