Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - A. O. E. Skram: Lidt Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bange paa en vis Maade glimrende Tine, Stuckenbergs fint følte,
nervøse og dygtigt fortalte Messias, Jørgensens maleriske
Foraars-sagn eller Edvard Brandes’ En Politiker, der synder mod de fleste
af ham selv for gode ansete kunstneriske Love, eller Bangs sære
og alvorlige Digte (af disse dog muligvis nogle) vil gaa ind som
nødvendige Led i den Udviklingsrække, der betinger Kunstens
Trivsel hos os. Hvad der derimod vil bestaa, er nogle Værker,
der dels er rent kritiske, dels kan betragtes som en lykkelig
Sammensmeltning af poetisk og kritisk Begavelse. Jeg sigter til
Georg Brandes to Samlinger af Essays, til Julius Langes Bastien
Lepage og andre Afhandlinger og til En Rekrut fra fire og treds
samt til Boganis’ Jagtbreve.
Der vil næppe af nogen kyndig blive gjort Indvending
imod, at man af Aarets Afgrøde valgte disse sidste Værker, naar
det gjaldt om at give en fremmed det gunstigst mulige Indtryk
af vor seneste literære Udvikling. Digtekunsten i Norden
varetages for Tiden af de norske paa langt betydeligere Maade, end
det sker hos os. Det er en halv Menneskealder siden, at et dansk
Digterværk gav Stødet til en ny Vending i Følelses- og
Tankelivet i Norden, hvorimod der fra Nordmændene foreligger i de
senere Aar adskillige saadanne Arbejder. Det er paa Kritikens
Omraade, at vi fremdeles har Forrangen, samt hvor det gælder
om at skrive en kunstnerisk formet Afhandling eller en
Fremstilling af rent faktiske Forhold, Oplevelser eller sligt. Ligeledes
sidder vi inde med Mesterskabet i Avisskriveriet — man tænke
blot paa Navne som Hørup, Edvard Brandes, Peter Hansen osv. —,
saa der for os ingen Grund er til netop at jamre eller til at
forsøge at dække over Sagernes virkelige Sammenhæng.
Men naar saa er, har det dog maaske sin Rigtighed med
denne fremragende kritiske Ævne hos den danske Nation. Jeg mener
nej. Vi har kritiske Forfattere, men vort kritiske Publikum er selv
efter vore Forhold altfor faatalligt, det vil sige: det moderne
kritiske. Bevægelsen hos os har i denne Henseende været endog
paafaldende langsom. Man sporer i Publikum kun en ringe
Paa-virkning af den Kritik, der nu er tyve Aar gammel hos os, og
man finder den heller ikke stærkt udviklet hos vore daglige
Kritikere af Faget. Man har ikke været synderlig kritisk overfor sin
egen Kritik. Mand og Mand og Frue og Frøken imellem øves
den som paa Baggesens, højt regnet Heibergs og Giemens
Petersens Tider. Man kan være vittig og ondskabsfuld, skarpsindig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
