Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - A. O. E. Skram: Lidt Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baade at Jeppe drikker, og hvorfor Jeppe drikker, Krabasken og
Ridefogden og Nille og det blakkede Øg, altsammen er der, men
Mandens sidste Hemmelighed, den Samling af Egenskaber, der i
hans unge Dage gjorde ham til en flink Soldat, og som nu holder
ham paa en dog nogenlunde gunstig økonomisk Fod, er det ikke
Skik at klare. Den Side af Sagen undersøges ikke. Det hele
blev kun til for Latters Skyld, og man har ene Hyppigheden i
de personlige Berøringer, som de smaa Forhold skaber, at takke
for, at Bedømmelsen bliver saa indgaaende og grundig. Og
fremdeles, det, jeg erfarer i Provinsbyen, er at betragte som en
Forestilling efter hundrede Prøver. Den ene Fortæller har Aar
igennem hidset den anden op og skærpet hans Bemærkninger;
det er den indbyrdes idelige Paavirkning, der gør hver enkelt
Iagttagelse saa gennemtrængende og sikker i sin Form.
Hvad der gaar for sig i vore Smaabyer kan med ringe
Forandring overføres paa det hele danske Land. Det, som vi er saa
venlige at kalde vor kritiskeÆvne, er i det -væsentlige ikke andet
end et bestemt aandeligt Gnidnings- og Slibningsforhold, der
fremkommer ved hyppige ensartede Paavirkninger. Til syvende
og sidst har det ikke mere med virkelig Kritik at gøre end de
fleste andre smaa Kultursamfunds Ævne til at klare for sig og
sætte Klik paa Næsten.
Den hele Sag var ikke Omtale værd, hvis det ikke var en
længe næret og almindelig udbredt Tro blandt de dannede danske,
at de udgjorde et ualmindeligt kritisk anlagt Folkefærd, medens
Sandheden vistnok er den, at de som en ikke ubegavet og jævnt
hen ørkesløs lille Gruppe af Mennesker har vænnet sig fra unge
af til at glo hverandre igennem, befamle sig selv og væbne sig
imod Overraskelser, hvilket altsammen i vore Fædres Dage gik
ind under og vel næsten fyldte Begrebet Kritik. For Folk med
en noget anden Udvikling end vor, tager, som fortalt, disse Vaner
sig anderledes ud.
Jeg er kommen ind paa en fornyet Overvejelse af hele
dette Forhold ved en Betragtning af det nys tilbagelagte Aars
skønliterære Sager. Indenfor den egentlige Digtning er der af
danske Ting vel næppe udkommet noget, der for Alvor har
blivende Værd. Det skulde da være Drachmanm sidste Digtsamling,
den jeg kun flygtig kender, og en lille Fortælling i »Illustreret
Tidende«, ved Navn Dianas Jagt, af en Pseudonym. Hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
