Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - A. O. E. Skram: Lidt Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen anden har gjort her hjemme: banet Vejen for den
hellige Relativitet.
Sammen med ham, ved Siden af ham, snart foran ham,
snart bagved ham, har Julius Lange paa de skabende Kunsters
Omraade med mildere Røst, men med lignende Aandfuldhed
indviet den samme Tingenes Tilstand. Karl Madsen har med
mindre Lærdom, men med rig og straalende Kundskabsfylde nok
til at tale ud af den store Myndighed haft vennesælere Ævne end
nogen af de to til at byde det nyeste ny Saltet og Brødet i
Relativitetens Helligdom. Og som en noget forbeholden Araber i
Teltet staar Edvard Brandes og rækker Haanden ud imod de
Skuespillere, der besøger ham.
Saaledes forholder det sig altsaa i Danmark. Man har her
ikke Lov til at øve den Kritik, der for en fremmed tager sig ud
som Bagtalelse, og gør man det, er det fordi man i
Virkeligheden forlængst har ophørt med at være et kritisk Folk —, om
man nogensinde har været det.
Jeg har nævnt Boganis og En Rekrut fra fire og Ireds.
De to Forfattere har været Husvalelsen i den skønliterære Tørke,
der fulgte med Aaret 1889. Og der er den gode Mening i at
anføre dem sammen med den kritiske Literatur i Danmark,
fremfor at jævnstille dem med et eller andet Hold af Ind- eller
Udlandets Digtere, at de begge har som Udgangssted ikke en literær
Skole, men hele den Forestillingskreds, der i udmærket Forstand
kaldes dansk Dannelse. De er ikke Folk af Faget, ikke
professionals, for at bruge et for Tiden yndet Udtryk, og den Udvikling,
de har, peger umiddelbart ind i Læsernes Mængde, ikke i
Forfatternes. Der er den særegne Glæde forbunden med at iagttage
den enes Klarhed og Ro og den andens hurtige Ynde, at som
de kunde mulig andre gentlemen-Skribenter pludselig en Dag
optræde.
Det er paa Folk som En Rekrut og Boganis, at man kan
maale den virkelige kritiske Kreds, der findes i Danmark. Ikke
Georg Brandes, ikke Edvard Brandes, ikke Julius Lange eller Karl
Madsen eller Emil Hannover kan sige mig, hvordan der dømmes
i vort Land, for det er dem, der lærer de andre at dømme, og
Spørgsmaalet er netop, om ogsaa Folk da har lært noget. Det
er den kritiske Literatur, der er vor Pryd for Tiden, i den
Henseende staar vi jævne det bedste i Europa, men den afgør intet
om det almindelige kritiske Standpunkt i Landet, og her har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
