Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fransk-sindede i deres Tilbøjeligheder; Rode og den ældre Tischbein
er Vanloos Adepter; Knobelsdorff, Sanssoucis Bygmester, kjeder sig
efter Noder, da han rejser i Italien, men begejstres over den-franske
Samtidskunst, da han fire Aar senere, 1740, opholder sig i Paris.
Og i selve det tyske Kunstcentrum, Dresden, bygger den unægtelig
geniale Pöppelmann »Zwinger«, — en Hymne fra en fransk-dannet
Bygmester til en nydelsesgal Despot efter fransk Mønster.
Og gennem Ornamentik af Oppenord og Meissonier, gennem
Gobeliner fra Beauvais og Aubusson, gennem Porcellæn fra Shvres
og paa hundrede andre Maader breder sig med rivende Hurtighed
over hele Europa fransk Smag, — ikke mindst over Tyskland,
hvor Frederik den store allerede som Kronprins paa Bheinsberg
samler om sig en Skare af franske Skønaander og senere hidkalder
Voltaire, samtidig med at han er døv for hver en tysk-national
aandelig Rørelse og foragter sit eget Modersmaal.
Medens denne bedaarende Kunststil, Rococoen, udenfor
Frankrig kun opstaar paa Herskerbud og næsten visner dér, hvor
den er indført, lige saa hurtig som den blomstrer, kommer den i
Frankrig op af Jorden af sig selv og trives og voxer i
Boudoirernes lune Luft. Den sætter sit Præg paa alt; man finder dens
Snirkler i et Stueur, men man finder dem aandelig talt lige saa
fuldt i Tidens Væsen, i dens Romaner, paa dens Teater.
Rococo-Kunsten lever udelukkende oven over Bourgeoisiets
Verden. Den lever i bogstavelig som i kunstnerisk Forstand af de
aristokratiske Klasser, hvis Idealer er dens Æmner og hvis Formuer
er dens Ernæring.
Saalænge det franske Samfund endnu er i Ro, saalænge
Aristokratiet og Versailles ligger uantastelig og uafrystelig som en
tyngende Mare over Borgerne og over Byen Paris, — saalænge
tæller Rococo-Kunsten lutter gode Dage. Den bliver en Del af
dette Liv i Nydelser, én af selve Nydelserne; den hører til Hoffets
Luksus, den er en Mode. Den er saa uadskillelig fra hine Dages
Liv som skønne Kvinder og gode Parfymer; der er ingen Fest og
ingen Stemning uden den. Den bestyrker udi de smaa og blege
Idealer, idet den skildrer dem; den forlokker til den store
Livsglæde, idet den forherliger den. Den er helt og ganske et Barn
af Aristokratiets Selvfortabelse i sanselig Nydelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
