Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Februar—Marts
- Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i det Øjeblik, da Samfundet kommer i Uro, da
Smædeviserne om la Pompadour kvædes i Paris, da Adelen lider
Nederlaget ved-Rosbach, da Skamskrifter i Snesevis daglig maa
undertrykkes, da Borgerne vækkes til Selvtillid, kaldes til Pligt og bringes
paa Mode af Filosofien, da Monarkiet knager i alle Fuger. — i det
Øjeblik, kort sagt, da den store Revolution indvarsles og
forudsiges, først dunkelt af Fontenelle, saa tydelig og afgjort af
Rousseau og Voltaire, da falder denne Kunst med den Samfundsklasse,
der var dens Grundvold, dens Ophav, dens Æmne, dens Beskytter.
Da de første Stormklokkers Lyd omkring Aarhundredets
Midte naaede Versailles fra Paris, ringedes ogsaa for
Rococo-Kunsten det lystige Frikvarter ud.
* *
*
NATUR, MORAL, ANTIK blev Løsenet.
Raabet paa Natur og Moral naaede Frankrig fra England,
men det blev Frankrig, der kom til at fortolke den engelske
Kunstanskuelse for den samlede Menneskehed. I snævrere Forstand
var det Encyclopædisteme, i snævreste Forstand Diderot, der var
Tolken. Lige som det er fra Englænderne Locke og Shaftesbury,
Revolutionsideerne naaer de franske Forfattere, ligesom Montesquieu
og Voltaire er i Bolingbrokes Gæld, saaledes stammer Diderots
Kunstanskuelse i lige Linie ned fra det attende A århundreds
engelske borgerlige Skuespil og den engelske moralske
Familieroman. Bichardson var i saa Henseende hans Ideal.
Kærnen i Diderots Forkyndelse var den, at Kunsten —
inspireret af Naturen — skulde arbejde i Moralens Tjeneste, —
altsaa er det en Opstand mod Rococo-Kunsten, der ene havde til
Formaal at forsøde og forskønne Tilværelsen for de fornemme
Klasser. Diderot fremkom første Gang med sin Teori i de
dramaturgiske Indledninger til sine Skuespil, men han overførte den
hurtig paa Billedkunsten. Han forlangte af denne, at den skulde
vende sig fra Mythologien, Allegorien og Elskovslegene til
Hverdagslivet og dets Konflikter, og at den skulde forherlige Dydens Sejr
over Lasten. —
Samfundet var paa dette Tidspunkt ved at skifte
Fysiognomi. Træt og mat af overdrevne Nydelser gik det aandelig talt
i Kloster for at angre og sone. Dengang — som stedse i det
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:12 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0217.html
