- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
211

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men medens Hogarth er en bred Satiriker, er Greuze intet andet
end en tom og buldrende Melodramatiker. Tag selv det bedste af
hans Billeder, det der bærer Titlen accordée de milage (Louvre).
Det skildrer den Scene, der gaar for sig i en Landsbystue, da et
Brudepar tager Afsked med sin kærlige. Familie. Man finder i
dette Billede hele Melodramaets Apparat. Alle Aldre og alle
Sjælsegenskaber er repræsenterede, — faderlig Godhed, moderlig
Ømhed, sønlig Taknemlighed, kvindelig Blufærdighed, søsterlig
Kærlighed og barnlig Sorgløshed. Og alle disse Egenskaber er
understreget for Tydelighedens Skyld, for at Beskuerens Tanker
intet Øjeblik skal fjærne sig fra Malerens Hensigter. Man synes
at se en Tekst under hver af de talrige Figurer, og man kommer
til at tænke paa Haverne med de mange Mottoer, hvis Opgave
det var at tyrannisere den Spadserendes Stemning. Greuzes Billeder
svarer til hine Haver. Ligesom hine Haver byggedes eller plantedes
for en Slægt, hvis Følelser gav sig Luft ved den ringeste
Anledning, saaledes er ogsaa Greuzes Billeder malede med en Succes
for Øje, som garanteredes af Tidens smægtende Sentimentalitet.
Foran de samme Billeder, over hvilke Taarerne har strømmet,
staar vi Nutidsmennesker skeptiske, kolde og urørte.

* *

*



Den tredie Del af Løsenet var, som allerede ovenfor sagt,
ANTIKEN. Og jævnsides med den nylig skildrede Bevægelse
løber en anden, som skulde faa en større Levedygtighed. Det er
den Stilretning, man kalder Ny - Klassicismen, i sidste Fase
Empiren.

Antiken lever evig; den glemmes aldrig. Er den til Tider
ude af Kurs blandt de frie Kunstnere, — er der til Tider blandt
disse et stort Fond af moderne Personlighed, som ikke bøjer sig
for Antikens Guder, er der dog ét Sted, hvor disse lever evig,
uantastede i deres Majestæt, — næmlig i Kunstakademierne. Og
netop i det Tidsrum, der her beskæftiger os, stiftedes der rundt
om i Europa Akademier i Mængde. De bidrog utvivlsomt til at
nære Sansen for Antiken, da den først én Gang var vakt.

Det lader sig vanskelig sige, hvor og af hvem denne Sans
for Antiken første Gang vaktes. Sikkert er det dog, det ikke var
af Winckelmann, og Schelling tager afgjort fejl, naar han om denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free