Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siger, »at intet Svar, ingen Livsytring, intet Pulsslag i Videnskabens
store Rige kom hans Stræben i Møde«.
Snarest er det maaske Caylus, hvem Aarhundredet skyldte
det første Spadestik i den klassiske Jordbund. Han berejser i
Aarene 1714—16 ikke alene Italien men ogsaa Lilleasien og
Grækenland, hvorhen Winckelmann aldrig naaede. Caylus’ recueil
d’antiquités udkom 1752, tre Aar før Winckelmanns første Arbejde
om Antiken, og Caylus viser i sit Forord tydelig nok, at hans
Publikation ikke mindst tager Sigte paa de samtidige Kunstnere.
Han skriver næmlig deri: »Omendskøndt man hidtil kun i ringe
Grad har skrevet om Antikerne paa denne Maade, tror jeg den
dog nyttig. Den er i hvert Fald vel egnet til at give Kunstnerne
en Smule Forestilling om de smukke Former og til at faa dem til
at føle Nødvendigheden af en kraftig Stil, fra hvilken Øjeblikkets
foiegivne Smag og Penselens falskelige Glimmer kun altfor ofte
fjærner dem«......og videre: »Kunstneren vil udvikle sit Talent
ved en stærkere Tilnærmelse til den ædle og simple Antik«.
Det er som sagt i Aaret 1752, Caylus skriver dette, —
d. v. s. i det Aar, da Rococo-Stilen i Frankrig har naaet sit sidste
Udviklingstrin og er begyndt at karikere sig selv. Caylus var dog
næppe den Autoritet, heller næppe den polemiske Natur, der kunde
diktere nye Love for Skønhed og Smag. Men netop i samme Aar
kommer en skarpsindig og talentfuld Forfatter Caylus til
Undsætning, — en Jesuit, ved Navn Laugier. Han vil, at Kunsten skal
søge Naturen, men med paaholden Haand af Antiken, d. v. s. han
siger til Kunstnerne: Tag Antiken ved Haanden og søg ved
dens Hjælp Naturen. Det er nøjagtig det Løsen, der senere
blev Winckelmanns.
Det er til Simpelhed, denne Jesuit maner, og det er af
aabenbar Betydning, at han er en Jesuit. Han finder enhver
Udsmykning unødvendig og forkastelig, fordi Naturen er simpel, og
det er Naturens Princip, han vil have indført i Kunsten. Derfor
maa ingen Søjle svulme opefter, ti Træernes Stammer bliver
tværtom tyndere i Højden. Af lignende Grunde maa Søjlerne ikke
staa paa Postamenter. Han vil den yderste Renhed i Formen,
forkaster mangt og meget i den romerske Bygningsmaade og taler
om dens Gæld til Grækenland. Han aner saaledes Parthenons
Skønhed uden at kende blot et Glimt af dets Former, men han
har Sporsans nok til at gisne sig dem til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
