Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Bog, der indeholder dette, Essai sur l’architecture, gør
Revolution i Æstetikernes Rækker, understøttet kraftig af en
Begivenhed, der nogle Aar forud var sket, og som med ét Slag
rettede hele det civiliserede Europas Opmærksomhed hen paa
Oldtidens Kunst: Fundet af Herculanum og Pompeji.
Atter da var Frankrig i Spidsen. En Franskmand, Cochin,
udgav det første Skrift om de fundne Antikviteter og opkastede
sig i lidenskabelig Begejstring for dem til Roeocoens hadefulde
Modstander. Cochin bliver den lige Linies, Roeocoens
Antipodes, Ridder. I hæftige Udtryk angriber han
Rococo-Ornamen-tisten Meissonier, og retter 1754 et Bønskrift til Guldsmedene, i
hvilket han beder dem betænke deres Genstands praktiske
Bestemmelse. »En Lysestage«, siger han, »har Krav paa at staa
opret, og det vilde ikke være ubilligt at forlange, at man skal
kunne tage paa sin Kniv og Gaffel uden at stikke sig i Haanden«.
Her er i Tilgift til Begejstringen for Antikens Simpelhed en
Protest mod det meget i Rocöcostilen, der stred mod sund
Menneskeforstand.
Saa samler sig da Omstændighederne til i Frankrig at ende
Roeocoens Dage. Fra en Side tilraabes det Kunstnerne: inspirerer
Eder gennem Naturen til at arbejde for Moralen! Og fra’en
anden: inspirerer Eder gennem Antiken til at søge Naturen. Og
samtidig bortrives efterhaanden Roeocoens sociale Grundvold,
Oplysningen vinder Sejr,’ det gamle Regimente med dets store
Festapparat, hvoraf Kunsten var en Del, gaar sin Undergang imøde. I
I disse Bevægelser mod den gamle Stil og for en
Genfødelse af Kunsten følger de andre europæiske Lande godt med,
men Forholdene stiller sig der noget anderledes end i Frankrig.
I Tyskland t. Eks. optraadte der talrige Modstandere af
Rococoen, men de sociale og politiske Forhold undergik kun
langsomt en Forandring svarende til den franske. Derfor holdt
Rococoen sig længere i Tyskland end man skulde troet, — at
dømme efter de kraftige Røster, der rejste sig mod den.
Første Gang hørtes de i det tyske Kunstcentrum, i Dresden,
fra Krubsacius, paa hvem uden Tvivl Pöppelmanns geniale »Zwinger«
havde en afskrækkende Virkning. Allerede fra 1745 optræder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
