Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Folketingsmand F. Bajer: Den dansk-amerikanske Voldgiftssag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udstede Kaperbreve for at faa opbragt franske og engelske
Handelsskibe, som fandtes i de vestindiske Farvande. Sligt maatte
Danmark undgaa endog Skinnet af at .støtte.
I den nærmeste sydamerikanske Stat Venezuela havde der
længe været Borgerkrig. Nu var Ro og Orden foreløbig
genoprettet. General Paéz, den fra Columbia 1829 løsrevne Stats
første Præsident.(indtil 1835 og senere 1839—42), havde maattet
flygte til Nordamerikas Forenede Stater. Disse ansaas for at undér-i
støtte ham. Fra Venezuelas Regering, med hvilken den danske
stod paa en fredelig og venskabelig Fod, var der til St. Thomas,
indløbet Underretning om, at Skibe, som Paéz skulde have
udrustet i Nordamerika, under Vejs vilde søge ind til St. Thomas
Havn. Dette maatte den danske Regering ikke gærne tillade,
dersom Danmark vilde være sikker paa at bevare sin neutrale
Stilling under disse amerikanske Forviklinger. Ikke længe efter
viste der sig ogsaa to nordfra kommende Skibe af et mistænkeligt
Ydre: Dampskibet »Benjamin Franklin« og Barkskibet »Cathrine
Augusta«, begge byggede som Krigsskibe. Den danske Guvernør
i Vestindien vilde nødig lade dem løbe ind i St. Thomas Havn,
men tillod det omsider, fordi Barken var i Nød paa Grund af‘
betydeligt Haveri. Det indrømmedes dog kun betingelsesvis.’
Skibene maatte losse Ladningerne; og om Bord paa »Catherine
Augusta« fandtes 18 Kanoner, 600,000 skarpe Patroner, 5000 Pd.’
Krudt, 5000 Geværer og anden Krigskontrebande. De maatte
ogsaa stille en større Pengesum som Sikkerhed for, at de ikke i
nogen slet Hensigt vilde sejle til Venezuela. I Løbet af de følgende
Maaneder hændte det, at det engelske Postdampskib fra South-’
hampton kom for sent til St. Thomas for dér at naa Forbindelse’
med de Skibe, som skulde føre Posten videre, og at derforuden
engelske Agent lejede »Benjamin Franklin« til at føre Posten til
Barbados. Med den vilde Damperen nu sejle om Natten den 21de
December 1854. Men den blev stoppet, som ovenfor omtalt.
Der kan næppe være nogen Tvivl om, at den Underofficer,
som i det afgørende Øjeblik førte Kommandoen paa Prins Frederiks;
Batteri, kun paa det strængeste gjorde sin Pligt, naar han lod’
fyre paa Damperen, der ikke vilde svare, da den blev prajet.
Siden den 30de December 1774 gjaldt den af daværende Guvernør,
General Clausen givne Instruktion, at intet Skib, selv om det
havde toldklareret, maatte sejle ud af Havnen efter Solnedgang,
med mindre det ved en særlig Tilladelse var forsynet med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
