Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Folketingsmand F. Bajer: Den dansk-amerikanske Voldgiftssag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbud om Voldgift væsentlig som en Indrømmelse fra amerikansk
Side«, — en Opfattelse, der staar stik imod Ordførerens i
Folketinget (Holstein-Ledreborg), der i Betænkningen kalder det
samme en Indrømmelse fra dansk Side. Goos, som véd, at
Voldgiftsforslaget er udgaaet fra den amerikanske, begrunder sin
Opfattelse saaledes: »det at lade et omtvistet Spørgsmaal afgøre
ved Voldgift, er under alle Omstændigheder den mest
imødekommende Maade at afgøre det paa«. Hvilken anden
Afgørelses-maade gives der da? Ved Krig (ti Mægling er ingen endelig
Af-gørelsesmaade). Om Danmark eller Nordamerika herefter har været
mest imødekommende, maa vel afhænge af, hvilken Stat der er
den stærkeste Krigsmagt. Det er Nordamerika. »Formodningen
er for, at den Nation, der frygter en Afgørelse ved Voldgift, røber
Svaghed«, sagde Dommeren Peabody paa et stort Fredsmøde i
Philadelphia den 19de Februar 1889. Her tales vel om moralsk
Svaghed. Men den danske Regering har fra 1869 til 1886 modsat
sig Voldgift, uagtet den ikke tvivlede om sin gode Ret. Heri
ligger Selvmodsigelsen.
Dog: heller sent end aldrig! Udenrigsministeren kunde
endelig ogsaa være tilfreds, da Landstinget nu enstemmig —
altsaa hele Rigsdagen — vedtog Beslutningen om Sagens Afgørelse
ved Voldgift i Henhold til Konventionen af 6te December 1888.
Dog sagde Ministeren et lille Ord for meget, da han. umiddelbart
inden den endelige Afstemning, udtalte sin store Tilfredshed over
den Erkendelse, hvortil man i Rigsdagen var kommen: »at det
hele Voldgiftsspørgsmaal er ordnet paa en betryggende og
tilfredsstillende Maade«. Ordet »hele« er heldigvis ikke brugt af nogen
af Rigsdagens Afdelinger. I
I November 1889 var den danske Regerings Indlæg i Sagen
færdigt. Det var en »Mémoire«, affattet paa Fransk (32 store
tættrykte Sider). Den sendtes til Sir Edm. Monson, som
ligeledes fra Washington modtog Indlæg i modsat Retning.
Voldgiftsmandens Kendelse faldt den 22de Januar 1890. Den
blev af ham afsendt saaledes, at dens Kundgørelse kunde finde
Sted samtidig i København og i Washington.
Ved en Skrivelse af 4de Februar meddelte Udenrigsministeren
Rigsdagen, at den afsagte Kendelse gik ud paa, at der ikke
paahvilede Danmark noget som helst Erstatningsansvar
i den paagældende Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
