Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
én Gang at nære hvad Professoren kalder »det fromme Ønske«
at man ikke behøvede dem, og saa samtidigt betragte dem som
en Kulmination af alt jordisk.
Prof. Høffding spørger (med en maaske en Smule naiv
Overbevisning om at alle maa give ham Ret): »Det skulde altsaa
ikke have været heldigst for Frankrig om det ikke havde behøvet
Jeanne d’Arc til at hjælpe sig?«
Jeg véd ikke noget Udbrud der i den Grad som dette
fortjæner den københavnske Æresbetegnelse: et borgerligt Ord.
Mit Svar er: Skulde en Skikkelse som Jeanne d’Arc’s for
Alvor være for dyrt betalt med en nu halvfemtehundrede Aar
gammel Invasion af engelske Tropper? De Onder, som hin
Invasion førte med sig, er længst udviskede, som havde de aldrig
været til, men Bondepigen fra Domremy staar endnu bestandig
lige lysende igennem Tiderne i fransk og ikke-fransk Fantasi.
Ikke at slippe Dyrkelsen af denne Skikkelse vil endnu længe være
et folkeligt Eksistensspørgsmaal for Frankrig.
Der gives, tror jeg, tre Hovedklasser af store Skikkelser: \
1) De som udelukkende frembringe uomtvistelige Værdier: En
Astronom som Kepler, en Digter som Shakespeare, en Opfinder
som Stephenson, en Kunstner som Michel Angelo, en Komponist
som Mozart. Intet fornuftigt Menneske vil sige, at de bedre kunde
undværes. 2) De som frelse deres Landsmænd eller Medmennesker
overhovedet fra en eller anden Ulykke, som Jeanne d’Arc, naar
hun renser sit Land for Fjender, eller Pasteur, naar han helbreder
for Hundegalskab. Hvis én siger, det var bedre, man ikke havde
behøvet dem, kan han dermed kun mene, at havde man været
fri for Ulykken, hvorpaa de raade Bod, saa havde de været
overflødige; men dette vil jo blot sige, at Ulykke er et Onde. Da
Jordelivet efter sit Væsen er rigt paa Ulykke af enhver Art,
forringer dette hverken den store Skikkelses Værdi for et Folk eller
for Menneskeheden. 3) Saa er der endnu en tredje Klasse af
store historiske Individualiteter, saadanne, der ikke blot som
Jeanne d’Arc have afværget et Onde fra deres Kreds eller Land,
men ogsaa selv, som Julius Cæsar eller Frederik den Anden,
maattet tilføje deres egne Landsmænd ondt. I talrige Tilfælde
lader den moraliserende Opfattelse af saadanne Personligheder som
blotte store Symptomer paa ulykkelige Tilstande eller som store
Farer, store Svøber sig kun fastholde fra et kortsynet
Nyttestandpunkt. Men til denne Klasse maa endnu henføres saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
