Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Tyskland behandlede Hölderlin eller Heinrich v. Kleist, som (
Danmark behandlede P. A. Heiberg. Det gælder ganske vist om
at optugte Masserne til at forstaa, at de har Pligter mod de
ualmindelige Mennesker, at de bør holde deres Dom tilbage, hvor
de ikke kan overskue eller forstaa, men denne Fremgangsmaade
er saare langsom; det gælder derfor først og fremmest om at
gøre de saakaldt højest Dannede, de magthavende Personligheder
det begribeligt, at de ikke er til for at spærre eller plumre
Kulturkilderne men for at vogte over dem. »Ingen Statsmand kan
frembringe Kulturkilder« — det er vist; heller intet andet Menneske
kan det. Men det geniale Menneske finder dem; han har i sig en
Affinitet med andre geniale Personligheder, der gør, at han opdager
og forstaar dem, længe før de opdages og begribes af andre.
Der findes maaske altid Spirer nok til Genialitet — blot der er
Udviklingsmuligheder. At Beethoven, hvis han som Barn var
bleven hensat blandt de Vilde paa Sydhavsøerne, ikke var bleven
Beethoven, det er vel klart. En Schopenhauer, født i Danmark,
vilde utvivlsomt være gaaet til Grunde. Aldrig havde han faaet
et Værk som »Die Welt als Wille und Vorstellung« trykt paa
dansk Grund. Sætte vi det umulige, at det var sket, saa
havde man indespærret Forfatteren; man havde sikkert ikke
nøjedes med at landsforvise ham. En Nietzsche, født i Danmark,
vilde hurtigt have forarget saaledes, at han ikke havde kunnet
faa sine Bøger forlagte. At han her var bleven Universitetslærer,
er utænkeligt; Professor Høffding var bleven hans lykkelige
Konkurrent.
Kan man altsaa for det første lade være med at kvæle
Genialiteten, saa kan man for det andet give den Betingelser for
dens Udvikling. Det er det, som Fyrstemagt, Kongemagt, Pavemagt
en Gang betragtede som et af deres Hovedformaal. Selvfølgeligt har
aldrig nogen Fyrste eller Pave kunnet frembringe et stort Menneske.
Men han har kunnet skabe den Tilstand, der gjorde dets fulde
Udvikling mulig. Ogsaa uden Julius den Anden vilde visselig Michel
Angelo være et epokegørende Geni. Men uden ham vilde han
ikke have dekoreret det sixtinske Kapel, maaske aldrig have
udført Freskomalerier. Og hvor langt ringere vilde Michel Angelo
ikke staa for os uden det Kapel!
Vi have haft Konger, faderlige Konger, som drev de
betydeligste Mænd, der fandtes i Danmark, ud af Landet. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
