Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Frøken Nathalia Larsen: Skyldfri. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marie.
Jeg bebrejder dig intet, Erik — — de haarde Ord, her
kunde siges, vil du nok sige dig selv en Gang.
Erik.
Jeg føler ingen Skyld hos mig, Marie, lige saa lidt som jeg
vilde finde det hos dig, hvis det var dig, der først var bleven
træt. Du har jo selv i vort Forholds Begyndelse sagt, at naar
én af os mærkede Forandringen i vore Følelser, maatte man sige
det — og skilles,
Marie.
Ja vist, det er ogsaa rigtigt, men det er altid Manden, som
gaar først, det vidste jeg ikke bestemt den Gang. Aa, det er saa
let for ham at slippe, naar han er mæt, han forstaar ikke, hvad
en Kvinde føler ved at skulle betragte den Mand, i hvis Arme
hun har hvilet, som fremmed — — fremmed, du, i Blik og Ord
— fremmed i alt det, som før var hendes. Naar Kærligheden er
borte, er Hengivelsens Minde en Kval, og hun skammer sig over
det, hun før kun rødmede over. Men det forstaar I ikke — naar det
ene er forbi, begynder I paa det andet, og I kalder os for
æreløse, nåar vor Trofasthed naa’r lidt ud over Rusen. Jeg siger dig,
Erik, jeg bebrejder dig intet — man maa jo være som man er —
men jeg lider saa grænseløst, og jeg ser med Rædsel paa Dagene,
jeg skal leve.
Erik.
Du har dog haft mig, Marie, som ingen Kvinde før — du
har dog levet —
, Marie.
Ja, for at lide tusend Gange mere nu.
Erik.
Tror du ikke, det gør mig ondt at se dig bedrøvet — men
vi véd jo dog begge to, at intet varer — heller ikke Sorgen.
Marie.
Aa, skyd 3et ikke fra dig med den Formodning, at jeg
skulde glemme dig — det véd du, Erik, jeg ikke kan.
Erik.
Jeg vil ikke skyde noget fra mig — vi har aldrig narret
hinanden, vil du nu, jeg skulde gøre det af Medlidenhed — dertil
er du for god? Og kan vi ikke være Venner alligevel? Vi skal
ikke skilles — Forholdet maa blot forandres.
Tilskueren. 1890. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
