Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Frøken Nathalia Larsen: Skyldfri. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marie.
Det er saa let at sige, og saa let for dig; men for migr
som føler hele min gamle,Ømhed leve op, blot jeg taler med dig
— jeg kan ikke. — Og du selv — tror du, du kan glemme
allede Timer, du har siddet hos mig, naar du var trist og træt —
da du mente kun at finde Fred hos mig?
Erik (atiiie).
Det er allerede glemt.
Mari 6 (falder sammen i Hulken).
Erik!
Erik (stryger hende over Haaret).
Du maa være rolig, Marie.
Marie.
Aa — det var det værste, du har gjort mig! — Glemt —
al min Kamp — min Hengivelse, min Ømhed — glemt — strøget
ud af dit Liv!
Erik.
Jeg véd ikke, om det er glemt, men jeg tænker ikke mere
paa det; jeg kan ikke mere det, med dig — jeg vil være
noget mere.
Marie (bitter).
Og du kan intet blive med mig?
Erik.
Jeg tror det ikke — nej!
Marie (dirrende).
Kan du ikke høre, hvor hjærteløst du taler?
Erik.
Man maa se til at kvæle hvad der hedder Følelse — ellers
bliver man staaende stille.
Marie.
Du taler raat, men du tænker ikke saadan, med mindre du
vil haane det bort, der generer dig nu; véd du ikke, hvorledes
det, du foragteligt kalder »Følelse«, har virket paa dig og mig?
Véd du ikke, det var den, som bragte mig til at behandle min
gode, gamle Moder med Kulde og Ligegyldighed — jeg havde ikke
Plads for andre end dig — til at udsætte mit Rygte–––––––––jaT
du har altid smilet ad »Rygtet«; naar jeg bad dig være forsigtig
og ikke trodse for meget, saa rystede du medlidende paa Hovedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
