- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
371

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og slaar derpaa Døren i for Næsen af ham. Det kommer der ud
af at følge Samvittighedens Røst! — Evsebius bliver nu Huslærer
hos en adelig Herre; men da han ikke vil rose dennes dybsindige
Afhandling om, hvorledes man bedst fodrer Kalkuner, bliver han
jaget paa Porten. Imidlertid er han alter truffet sammen med
Fader Claudius, som har forladt Klosteret, og nu lever højt paa
sine Slyngelstreger. Denne værdige Mand forsikrer Evsebius i en
Samtale under fire Øjne, »at der er tusend Udveje i Verden for
den uforskammede, som ingen Ære har at tabe; men der er slet
ingen for det brave, ulykkelige Menneske«. Dog Evsebius lukker
endnu Øret for slige fristende Ord. Da hans Kundskaber ingen
Vegne bringer ham, beslutter han at ernære sig af sine Hænders
Gerning. Han bliver Skomager og tilfredsstiller fuldkommen sine
Kunder. Han føler sig glad i sin beskedne Stilling. Men da han
ikke har betalt sin Lavsafgift og ikke taget Borgerskab, bliver
han overfaldet af sine Værkfæller og berøvet Værktøj og
Arbejds-æmne; desuden dømmes han i en høj Bøde, for hvilken man
tager hans Smule Møbler, da han ikke kan betale. »Det faldt
Evsebius vanskeligt at forstaa, at man maatte have Penge for at
faa Tilladelse til at ernære sig ved sit Arbejde«. — Atter vandrer
han ud i den vide Verden. Han kommer gennem en Skov, hvor
han overfaldes af Røvere; dog da disse erfare hans Vanskæbne,
faa de Medlidenhed med ham og skænke ham to Rigsdaler.
Saa-ledes erfo’r Evsebius, at »der var Forskel paa de Røvere, der
synde med, og dem, der synde mod Loven«. Han kommer til
et andet Land, hvor al Lavstvang og alle byrdefulde Lavsydelser
ere afskaffede. Hans Glæde er stor; men den varer ikke længe.
Skattekræveren indfinder sig og fordrer Kopskat af ham, der
ikke ejer mere end en Halmsæk til at ligge paa, og
Forbrugsskat, skøndt han næppe har det tørre Brød; Værten fordrer paa
Grund af Bygningsafgiften, en ublu Husleje af ham, skøndt
han kun bebor et usselt Loft. Evsebius er nærved at fortvivle;
men en af hans Lavsbrødre forestiller ham, at han ogsaa er godt
gal, fordi han ikke har handlet som han, og giftet sig med en
høj Gejstligs Frille, saa kunde han i hvert Tilfælde være vis paa en
mægtig og indflydelsesrig Herres Beskyttelse. Evsebius vil dog
ikke indlade sig paa slige Gemenheder, og vender hellere tilbage
til sit Skomagerloft. Men da han er lige ved at segne under
Skatternes Byrde, og man ikke vil tillade ham at forhøje Prisen
paa sit Skomagerarbejde,. gør Fortvivlelse og Lejlighed ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free