Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyv. Han bliver en rig Mand, giver Greven, faar Venner og
Beundrere i Hundredevis o. s. v., o. s. v. Hans Samvittighed
vaagner imidlertid atter, og han giver det stjaalne Gods tilbage.
I Haab om at finde bedre Mennesker mellem de ufordærvede
Nordlændere, drager han til Hunnernes Land. Men her bliver
han presset til Soldat, og da han protesterer, maa han løbe
Spidsrod. Han føler sig grænseløs ulykkelig ved Tanken om, at han
skal slaa Folk ihjel, der aldrig har tilføjet ham noget ondt, og
beslutter at tage sig selv af Dage. Først er han dog saa
uforsigtig at spørge en Præst: »Sig mig, min Fader! er det mere ondt
at dræbe sig selv, end at myrde 200 Mennesker?« »Mit Barn!«
svarer Præsten, »det er visselig ondt at dræbe sine Lige; men
Kongerne ere satte over os af Fredens og Barmhjærtighedens
Gud, og omendskøndt Fredens og Barmhjærtighedens Gud forbyder
Mord, saa bifalder han det imidlertid dog, naar det bliver befalet
af Kongerne; ti Kongerne ere stærkest, og Gud holder altid med
det stærkeste Parti. ... Hvad Selvmord angaar, mit Barn, da er
-det i Sandhed den allerstørste Forbrydelse, I kan begaa; ti 1 ser
jo vel, at Eders Legeme ikke tilhører Eder selv, men Regenten;
ved at dræbe Jer selv, begaar 1 et virkeligt Tyveri möd ham.
Kan I ikke nok indse, at dersom alle de Mennesker, som man
plager her paa Jorden, vilde dræbe sig selv, saa vilee Regenterne
snart ikke have flere Undersaatter, Herrerne ingen Slaver,
Skrifte-fædrene ingen Skriftebørn, vor hellige Fader Paven ingen Faar
mere, og tilvisse det vilde være stor Skade!« — Altsaa beslutter
Evsebius at underkaste sig Soldaterlivets Ubehageligheder, saa
meget mere som der ingen Udsigt er til Krig for Hunnernes
Konge. Men hvad skér: Hunnernes Dronning aflægger et Besøg
hos en Nabofyrstinde, en Prinsesse i Stærrenes Rige. En Page
spilder Chokolade paa hendes kostbare Pynt; hun bliver rasende
og fordrer at han skal piskes. Men Stærrenes Prinsesse »er altfor
forelsket i sin Pages smukke, røde, runde Kinder« til, at hun kan
bære dette over sit Hjærte. Hunnernes Dronning sværger-at
hævne sig. Hun befaler Landets Førsteminister at skaffe en
Aarsag til Krig. Denne befaler igen Rigsarkivaren at strænge sig
an i saa Henseende. Rigsarkivaren dukker ned i Arkivernes Støv
og er endelig saa heldig at finde et hullet, og laset Stykke Papir,
hvoraf det fremgaar (efterat dets Indhold først er bleven
underkastet de tilbørlige Fortolkninger) at Hunnernes Konge besidder
en æld-gammel Ret til en stakkels Landsby, bestaaende af tolv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
