- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
440

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

indladt sig med de grovere Gyseligheder, men har nøjedes med en
Belysning af Borgerskabets Mangel paa virkelig Kultur, dets
Uvidenhed, dets Frygtsomhed overfor en offentlig Mening uden Værd,
dets stille Hykleri og dets Fordømmelsessyge. Hans Kunst er
diäkret.

Tyskerne derimod, der af Naturel sjældent er diskrete, bringe
os, en efter en, ind i de frygteligste Interiører.

Frygtelig er den Bondegaard, hvori vi i »Før Solopgang«
føres ind. Og først langsomt — som hos Ibsen — gaa Forholdene
op for os i hele deres Gru. Her lever en ung veludviklet
Bondepige Helene i sine Forældres Hus. Faderen er professionel Dranker ^
Moderen, en gammel frygtelig Megære uden Glimt af Kultur, lever
sammen med sin Neveu, hvem hun har paatvunget Datteren som
forlovet Brudgom. I Huset opholder sig desuden til Stadighed en
dannet ung Mand, den ækle Slyngel Ingeniøren Hoffmann, der har
ægtet den ældste Datter Martha for Pengenes Skyld, og der nu,
som det eneste Menneske, Helene kan henvende sig til og har at
tale med, efterstræber hende med en lavere Erotik for at faa hende
i sin Magi. Martha, der ikke optræder paa Scenen, har arvet
Drikkesygen fra sin Fader, saa hun er aldeles forfalden, giver
ogsaa sine spæde Børn Brændevin al drikke. De Børn, hun føder,
dø da kort efter Fødselen.

I denne Rede indfinder Loth sig, Hoffmanns gamle
Studenterven, nu begejstret Socialist, for at studere Fabrikforholdene der i
Egnen, hvor — hvad han ikke aner — Hoffmann udsuger
Arbejderne af al sin Ævne. Loth modtages først godt af sin gamle
Kammerat, der snart forsøger at faa ham bort fra hans upraktiske
Idéer. Men Loth er haardnakket; han har faa Fordringer for sin
egen Person, har siddet i Fængsel og været landflygtig Tor sine
Idéers Skyld, vil leve sit Liv for dem, og har privat kun det ene
Ønske at finde en brav og sund Kvinde, han kan knytte sig til.
Han fordrer af den, han skal kunne leve sit Liv sammen med, i
Grunden kun Sundhed, aandelig og legemlig, da han betragter det
som Forbrydelse at give sine Børn Sygdomme i Arv.

Han lærer Helene at kende. Hendes elskværdige
Naturlighed vinder ham, hendes rene, begejstrede Sind betager ham, og
hun træffer i ham det første ærlige og kloge og uegennyttige og
kundskabsrige Menneske, hun overhovedet har mødt. De to finde
hinanden i gensidig Kærlighed. Men netop som Loth i sin
Egenskab af socialistisk Agitator skal til at kastes paa Døren af Hoff-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free