Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mann, erfarer han, at hans Elskede er en Drankers Datter, at
bendes Søster er angreben af Drikkesygen og dennes Børn elendige
fra Fødselen af, og han fjærner sig i Smerte, men uden noget Farvel
til den fortvivlende Helene. Da denne tilsidst forstaar, hvad der
er sket, griber hun som vanvittig Svogerens Jagtkniv og dræber
sig, medens den dyriske Faders drukne Sange udenfor Huset
akkompagnere det stumme Spil.
Stykket er fortræffeligt ved Dialogens Sandhed og de
gennemførte Karakterer — et virkeligt Kunstværk. Den principielle
Naturalisme har imidlertid ledet til et vanskeligt forstaaeligt
Dialektsprog, til Replikernes stadige Sønderhakning og til et Utal af
vidtløftige Angivelser for Skuespillerne.
Man ser, at i Stedet for den nedarvede Kønssygdom hos Ibsen
er her traadt den nedarvede Drikkevane, og i Stedet for FruAlvings
Individualisme Loths Socialisme, medens Grundstemningen her som
hist er kraftig og desperat.
Dette Drama var tilegnet »Bjarne P. Holmsen, den
konse-kventeste Realist, Forfatteren til Papa-Hamlet*, det vil i
Virkeligheden sige de to unge Forfattere Arno Holz og Johannes Schlaf,
der, betegnende nok for den Plads, nordisk Literatur indtager i
tysk Bevidsthed, havde valgt sig delte norske Pseudonym til deres
første Optræden i Fællesskab.
Paa »Vor Sonrienaufgang« har Hauptmann saa i Aar ladet
følge Bas Friedensfest, eine Familienkatastrophe, atter et med afgjort
dramatisk Talent tegnet frygteligt Familie-Interiør — et Hus af de
højere Stænder i fuld Opløsning. Ibsensk er Tekniken især for
saa vidt som en Hemmelighed her er begravet, der sent opklares
for Tilskuerne. Faderen, en Læge, er dreven ud af Huset, vi véd
ej hvordan, har været borte i Aaringer, vender hjem, forfalden til
Drik, fortvivlet. Han kan ikke døje sin Hustru, en skikkelig, plat
Kone, der ikke forstaar ham, ligesom han ikke hende.
Han har en Gang i taabelig Raahed beskyldt sin Hustru for
at staa i Forhold til en ung Ven af Sønnerne, og Sønnen Wilhelm
har i Raseri derover slaaet sin Fader. Nu er denne Søn forlovet,
og med en god, elskværdig ung Pige. Hun og hendes fine,
sjælfulde Moder, der ere komne i Besøg der i Huset til Jul, gør et
Forsøg paa at forsone Lidenskaberne i denne vilde, ulykkeligt
oprevne Familie. Den tyveaarige Ida vil fejre Julen med Juletræ og
Julesalme — et Træk, vi før har mødt — den ældre Søn Roberts
taktløse Ironi dræber Stemningen. Alt brister. De lige forsonede
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
