Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oplæste han Protokollen. Da Lars Larsen ikke havde videre at
anføre, skrev Bisidderne under, og Forhøret sluttedes.
Lars Larsen var ikke i godt Humør, da han gik fra
Forhøret. Længe havde han gaaet og ventet, at der vilde komme
noget ud af den Historie med Sline. Hun havde et Par Gange
slaaet paa, at hun vilde mælde ham, naar Tiden kom, men han
havde vist hende af med et Par spøgende Ord, for hun vidste
jo godt, at det ikke var ham, men Ole. Det havde hun jo
selv sagt en anden Dag. Ole havde jo ogsaa bedre Raad end
som han. Ole var Gaardmand, saa hun stod sig jo ogsaa bedre
ved Ole. Men straks, da han nu var bleven tilsagt til Forhøret,
havde han tænkt sig, at der var Ugler i Mosen, og da han nu
stod overfor den nøgne Virkelighed, var han fuld af Harme og
Græmmelse, og han indsaå, at der var Filureri med i Spillet.
Hun var en skidt Tøs, var Stine, og Ole kunde finde paa alting
for at slippe. — Lars Larsen var ikke Karl for at tænke længe
eller meget over Livets Tildragelser, det laa ikke for ham at
grunde og granske, han plejede at handle straks, han var
beslutsom af sig — men her havde han straks sét, at han var afmægtig:
man havde overlistet ham, og det var hans Overbevisning, at
Ole Jensen maatte have givet Stine Penge for at blive fri. Lars
var i daarligt Humør, — men der var jo ikke noget at gøre ved
den Ting, tænkte han med et Suk, og Barnefaderen imod sin
Overbevisning passede herefter igen sin Tjæneste saa godt som
før, bidrog sit til med ihærdig Iver at slide paa Fælledens tynde
Græs i Forsommerens Hede og satte sin Kraft ind paa »at
komme helt over Sadlen« inde i det dunkle Gymnastikhus.
En seks Ugers Tid efter fik han Brev fra Stine. Hun laa
paa Hospitalet og var meget syg, hun vilde gærne tale med ham
og havde derfor faaet én til at skrive efter ham.
Lars Larsen ventede, til det blev Lørdag, og fik saa Orlov
af Kaptajnen fra Eftermiddagen til Søndag Aften. Det kunde jo
dog være, tænkte han, at Samvittigheden havde slaaet Stine, og
at hun nu, da hun var saa meget syg, vilde sige ham Sandheden.
Hel let i Sind kørte han af Sted med Toget. Han havde ikke
været hjemme, siden han var kommen i Trøjen, men han glædede
sig dog ikke saa meget som de andre Karle, der havde Orlov;
ti han havde jo ikke Slægtninge at ty til og vise sig for i Uni-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
