Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ja han følte ligesom Fornøjelse, naar han kom om Aftenen og
tog Barnet paa sine Arme og saa efter, om det trivedes. Han
morede sig mere og mere ved at sidde med det og var glad,
naar det laa paa hans Skød med det lille, melede Ansigt og lod
de mudrede graablaa Øjne uden Blik rulle rundt i Hovedet.
Naar det saa græd, stak han en af de krumme Arbejdsfingre ind
imellem de smaa, valne Læber, og saa faldt det til Ro. I mange
Timer kunde han saaledes sidde med Barnet paa en gammel,
forsavet Huggeblok i Gaarden mellem gamle Bøtter og Baller og
andet Skraml, og det Aften efter Aften. Naar han om Dagen
under Tjænesten tænkte paa det, blev han blød om Hjærtet og
fornøjet; ja, tilsidst skyndte han sig om Eftermiddagen med at
blive færdig med at pudse for at komme derhen. Han gav
Madam Nielsen alt, hvad han kunde undvære ud over
Akkorden. Al sin Fritid, hele Søndagen, tilbragte han i den lille,
stinkende Gaard med Barnet i Favnen eller i Skødet eller
vug-gende det i en gammel Vugge, optaget af at det fik Mad og
Mælk i rette Tid, naar det vaagnede, glad naar det smilte og
forknyt, naar det skreg.
En Morgen tidlig, da Kompagniet skulde stille til
Gymnastik, saa han en af Madam Nielsens smaa Drenge staa forpustet
med Tøflerne i Haanden ovre i en Krog af Kasernegaarden. —
Han skulde sige Lars Larsen, at »Tøsen« var syg, og spørge om
han ikke kunde komme — der var sendt Bud efter Doktoren.
Lars blev ude af sig selv. Med skælvende Læber bad han sig
fri hos Sergenten, Benene rystede under ham, da han i Hast
klædte sig om, og saa fløj han af Sted, saa hurtig han kunde.
Da han løftede Klinken paa Døren og kom ind i Gaarden,
stod Madam Nielsen og hang Tøj til Tørring. »Krampen har
ta’et hender,« sagde hun og fortalte ham i laa Træk om Barnet:
— »det varede kun en lille Kende, saa tog hun det sidste Pust,
det lille Skidt.« —
Lars gik ind i Kamret, hvor Barnet laa paa Sængen. Det
lille Ansigt var ganske hvidt med et stærkt blaabrunt Skær om
de indsunkne Øjne. Taarerne piblede ham ned over Næsen,
uden at han mærkede det, og han stod længe og græd over
Gaardmandens Barn. —
Forf. til »En Rekrut fra 64.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
