Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget. Medens han talte med Premierløjtnanten, stod han og
stirrede ud for sig, og hans Blik fløj hen over Kompagniet, som
i smaa Troppe holdt Øvelser omkring ham. Skulde han mælde
Sagen ind, tænkte han, og lade den gaa sin officielle Gang?
Der maatte vel skrives om den Slags Ting! Men kunde 97 staa
sig ved, at man greb ind i dette Forhold? Hvad kom det i
Grunden andre ved?
Pludselig standsede hans Øje ved gamle Sergent Schlosser,
som paa sit holstenske Maal tumlede med sin Halvdeling, og han
fik en Idé. Nr. 97 blev raabt frem til Kaptajnen og maatte
aflægge Beretning om Sagen. Hidtil havde Lars Larsen vidst at
afværge alle næsvise Spørgsmaal, men Kaptajnen maatte han
give fuld Besked. Saa kaldte denne paa Sergent Schlösser; ti
ikke uden Grund mente Kaptajnen, at den gamle Holstener
maatte være en erfaren Mand i alt, hvad der angik Smaabørn.
Han’havde nemlig en fem, seks Døtre, som straks, naar de blev
voksne, kom ud at tjæne, men ni Maaneder efter vendte de
regelmæssig tilbage til den faderlige Arne i velsignede Omstændigheder,
og gamle Schlösser havde derfor altid Huset fuldt af illegitime
Børnebørn. Han havde netop for et Par Dage siden fortalt
Kaptajnen om Malvinia, som han havde sendt over til Bedstemoderen
i Rendsburg, for at det ikke ogsaa skulde gaa hende galt, men
saa havde der været en tysk »Musikker«, som ikke vilde gifte
hende, men var rendt sin Vej til Preussen. Men Malvinia havde
skrevet til Kønigsberg og faaet ham dømt til at betale — 30
Thaler: »10 for Barnen, 10 til Unterholning og 10 for Skammen,«
sagde gamle Schlösser, — jo han havde Erfaring i de Dele, og
i Løbet af Dagen skaffede han da ogsaa et Sted, hvor Barnet
kunde være.
Henne hos Madam Nielsen, i et lille bitte Hus med to
Vinduer og en smal Dør, med et Stykke Gaard foran, der var
krydset af Rendestene og indhegnet af raadne Plankeværker,
havde Barnet faaet Ophold. Hver Eftermiddag gik Lars Larsen
derhen. Betalte han, vilde han ogsaa have for Pengene, hvad
der tilkom ham, og han saa Madam Nielsen paa Fingrene.
Efter-haanden fandt han sig med Ro i at maatte af med Pengene, men
det havde knebet haardt for ham, hvis den lille Kaptajn ikke
havde stukket lidt til ham. Lidt efter lidt blegnede hans Harme,
hans Nag og Bitterhed afdæmpedes og ligesom faldt, hen i Dvale,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
