Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den frie Arbejderstand ved Middelalderens Slutning, som blev
fremkaldt ved den Egoisme, hvormed Lavsmestrene søgte at holde
deres Fordele og Rettigheder indskrænkede til saa lille en Kreds
som muligt, samtidigt med, at (som allerede berørt i en anden
Sammenhæng) Markedet udvidedes og stedse flere Arbejdskræfter
maatte tages i Beslag.1)
Det gamle System var ikke blot et patriarkalsk
Hussystem; det var tillige et Tvangssystem, eller det havde i
hvert Tilfælde hvert Øjeblik Muligheden for at gaa over til et
Tvangssystem. Men hvad enten det virkede ved omsorgsfuld Mildhed
eller ved Tvang, én Ting var det ikke egnet til: at udvikle
Selvstændighed i Ævne og Drift og den dertil knyttede Selvfølelse
hos de enkelte Individer. Disse stode — med Undtagelse af dem,
der var Autoriteter (Fædre, Præster, Fyrster, Profeter osv.) —
som mere eller mindre selvløse Dele af det hele. Men de vare
ikke hver for sig smaa Helheder. Overgangen til den mere
individualistiske Ordning (fra Fællesskabet til Selskabet), hvad enten
den nu mest er fremkaldt ved de autoritære Magthaveres Egoisme
eller ved de formedelst ydre Forhold ændrede økonomiske Betingelser,
har da i hvert Tilfælde bevirket det gode, at der blev Mulighed
for og vaktes Drift til Udfoldelsen af Ævner og Kræfter, som hidtil
laa slumrende hos de enkelte. Derved muliggjordes ganske vist
ogsaa Isolation og Udvorteshed i Forholdet mellem Individerne.
Men der stilledes dog den store Opgave for hver enkelt at blive
til en selvstændig og ejendommelig Personlighed; der blev anlagt
en Mængde selvstændige Udgangspunkter for Slægtens Liv. En
større Inderlighed i det menneskelige Liv, helt nye Erfarings- * i
’) L. Brentano skildrer (i sit Værk: Die Arbeitergilden I p. 59) denne
Sag saaledes: „Industriens Opblomstring og den større Anvendelse af
Kapital i den, hvilke gensidigt fremkaldte og betingede hinanden, trak
nødvendigvis de Livegne i Mængde til Byen. Derved sørgedes der vel
paa den ene Side for det større Antal Arbejdskræfter, som Industriens
Fremskridt fordrede, men paa den anden Side opstod der i enhver ny
Arbejder en mulig fremtidig Konkurrent. Udbyttet af Kapitalanlæggelse
i Industrien truedes altsaa; Bekymringen herfor vakte Haandværkemes
Monopolaand, og der opstod en Mængde Bestemmelser, der indskrænkede
hine ny fremtrædende Familjers Konkurrence. Betalingen for Indtrædelse
i Lavet forhøjedes; paa Fastlandet opstod den Skik, at der af enhver, der
vilde drive selvstændigt Haandværk, forlangtes et for det meste kostbart
Mesterstykke, hvorimod Sønner og Svigersønner saa vel som de, der ægtede
en Enke, som hørte til Lavet, nød Lettelser".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
