Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omraader af stor Værdi banedes der derved Vej til. Selv om
Individernes Virken ikke gaar saa let og instinkmæssigt for sig
som i det gamle Samfund, saa er der dog opnaaet et stort
Gode. Under Udviklingens Gang tabes der uundgaaeligt noget,
hver Gang der vindes noget. Det er nu én Gang saa. Men det
er uberettiget blot at se paa hvad der tabes. Det højeste vilde
ganske vist være at forene det værdifulde fra de tidligere
Udviklingstrin med det værdifulde fra de følgende Trin. Men det er et
Ideal, som ikke fuldt kan naas, skøndt det har sin store Betydning
at holde sig det klart for Øje. Den pessimistiske Anskuelses Mission
os er at hindre i at glemme det.
Ikke blot en større Selvstændighed og Inderlighed bliver
mulig, men ogsaa et større Samfund. Staten og Menneskeheden,
det er Begreber, der først’kunne udvikles, naar den patriarkalske
Ordning løslader de enkelte Individer og tillader dem at føle sig i
menneskelige Forhold, selv om de skilles fra det oprindelige
Hjemsted. Ogsaa denne Side af Udviklingen frembyder sine Farer;
de snævrere Kredse, med deres umiddelbare eg derfor hjærteligere
Berøringer, skydes let til Side for de større, men mere abstrakte
Forhold, og Livet kan derved lide i Kraft og Varme. Men i sig
selv var det dog en stor og betydningsfuld Udvidelse af
Menneskelighedsfølelsen, der fandt Sted, da Stat og Menneskehed bleve
ledende Ideer i det menneskelige Liv. Skranker nedbrødes, som
paa mange Maader medførte Hæmmelse og Strid.1) —
’) I „Dansk Bondeliv, saaledes som det i Mands Minde førtes, navnlig i
Vestjylland« (København 1889) har Pastor H. F. Feilberg givet en
interessant Skildring af Livet, ogsaa Samfundslivet i Landsbyen, saaledes
som det førtes, før de moderne Reformer, de udvidede Færselsmidler,
Oplysningen og den politiske Bevægelse bragte nye Forhold og en ny
Aand til Veje. Jo større den Kærlighed og Forstaaelse er, med hvilke
Forfatteren dvæler ved den gamle Tingenes Orden, des interessantere er
det at høre hans Dom om den Forandring, der er i Færd med at foregaa
og til Dels allerede er foregaaet. Han fremhæver, hvilket snævert Syn
og hvilke Standsfordomme der maatte opstaa under den Isolation og
Begrænsning, under hvilken Livet førtes. Man saa kun „til sin egen
Marks Grænse, eller naar det kommer højt til Sognets Skel; underligen
vilde det have været, og hartad ubegribeligt, om man havde truffet
Folk med Syn for det store Samfund, Land og Folk“. Der er nu som
Følge af de nævnte Aarsager, ikke mindst af den politiske Bevægelse
selv i de usleste Hjem kommet „noget af en Fællesskabsfølelse,
som vist aldrig har været der før“. Arbejderen og Husmanden
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
