Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vanskeligheden ved at forene de tidligere Udviklingstrins
Goder med de seneres lettes nu for en stor Del ved, at Slægten
i en vis Forstand stedse begynder forfra. Det gaar her
som i Naturen, hvor vi mere og mere have lært, at de Kræfter,
der have virket i tidligere Jordperioder ,4 ikke ere væsensforskellige
fra dem, der den Dag i Dag ere i Virksomhed rundt om os. Ogsaa
paa det menneskelige og sociale Omraade gælder
Aktualitets-principet. Al mulig Emancipation og Individualisme kan ikke
ophæve de simple Grundforhold, som stedse paany sætte
Fællesskabet i Selskabets Sted. Familjen maa stedse vedblive at være
et Fællesskab. Forholdet mellem Forældre og Børn og mellem
Mand og Hustru lægge Grunden til de stærkeste og varigste Følelser,
som Menneskelivet kender. Indenfor det Samfund, som bestemmes
ved disse Følelser, begynder ethvert Menneske sit Liv. Her finder
et Samliv Sted, som er Medfølelsens og Menneskelighedsfølelsens
stadige Hjemsted. Fra det udgaar stedse paany de Kræfter, der
holde Menneskelivet sammen. Her bøjes og læmpes Egoismen;
her undergaar Brutaliteten en stille Ændring. Ingen Retsmekanik,
selv den kløgtigst udtænkte, og ingen Oplysning, selv den mest
grundige, kan erstatte det Væld, som her har sit Udspring. Og
denne inderliggørende, mildnende og sammenholdende Magt er
ikke svækket, fordi Livets ydre Orden er bleven en anden end den
var, da man ikke kendte andre Samfundsformer end dem, der
grundedes paa Blod og Naboskab. Familjen kommer netop først
til sin Ret, naar den ikke længere er det eneste, eller saa godt
som det eneste Samfund. Magtforholdet træder da tilbage; de
Elementer udskilles, som i den gamle Familje altfor meget mindede
om et Forhold mellem Hersker og Beherskede.1) Den almindelige * *)
have lært, at „de høre et Folk til, at de har fælles Interesser med deres
Folk, at de har en Ret og et Ansvar" (p. 130, 137). — Hvis Forfatteren
har Ret heri, se vi, hvorledes Opløsningen af de gamle Bykommuner
med deres Fællesskab og deres paa Naboforholdet hvilende humane og
sociale Forbindelser kan være en Overgang til en større og mere
omfattende Fællesfølelse og til en Bevidsthed om større Opgaver og
Synspunkter, end den gamle Ordnings begrænsede Horizonter gjorde mulige.
*) Den russiske Dramatiker Ostrovsky har skildret Familjelivet, saaledes
som det var for 40 Aar siden i Byerne i det indre Rusland. Man ser
her, i hvilken Grad selv Familjen under den gamle Tingenes Orden
varet Tvangssystem. Hans „Oeuvres dramatiques" have derfor ikke blot en
overordentlig stor poetisk, men ogsaa en meget stor kulturhistorisk og
etisk Interesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
