Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Slægten bedre at kende. Det er kort sagt en hel Opdragelse
fra Egoisme til Sympati, fra blind Raahed til klart seende Kraft,
fra Kamp til fredelig Forhandling, som her foregaar. Og alt
dette sker ad Frihedens Vej. Der gives intet bedre Svar til dem,
der betragte vor Tid som en blot Opløsningens Tid, end at henvise
dem til den Samfundsdannelse og den etiske Udvikling, som her
er gaaet for sig.« —
Kun med nogle faa Ord kan jeg her omtale den psykologiske
Udvikling, som i Følge Tönnies gaar parallelt med og tillige staar
i real Sammenhæng med den sociale. Ogsaa den var jo af
patologisk Beskaffenhed; Forstand og Refleksion afløse Indbildningskraft
og Tro; i Stedet for Følelsens umiddelbare Varme træder
Tænkningens kølige Klarhed; det aandelige Liv bevæger sig ikke længere
efter naturlige Tilskyndelser, men efter kloge Beregninger. Men
ogsaa her gælder det, at nye naturlige og umiddelbare Tilstande
og Motiver kunne danne sig, efter at man har løsrevet sig fra
det instinktmæssige og overleverede. Hvad vi først kun omfatte
med Erkendelsen, kan tilsidst igen sætte Følelsen og Fantasien i
Bevægelse. Jo mere vi leve os ind i den vundne Erkendelse, des
mere vil ogsaa den kunne blive en Ramme eller et Grundlag for
et nyt umiddelbart aandeligt Liv. Den moderne Verdensopfattelse
har sin Storhed og Ophøjethed, som — naar den forberedende
Forsken og Kritik, der foreløbigt lægger Beslag paa de bedste
Kræfter, har gjort sit Værk — vil kalde Fantasien og Følelsen til
Virksomhed. Naar vi betænke, hvor kort den videnskabelige
Erkendelse har virket, og hvor snævre Kredse den endnu er
indskrænket til, er det med fuld Ret, vi antage, at vi leve i en
Overgangstid. Strid mellem Viden og Tro er karakteristisk for en
saadan Overgangstid. Men der er ingen Grund til at antage, at
denne Strid — i sin nuværende Form — skal vare bestandigt.
Den Harmoni, som nu den enkelte møjsommeligt tilstræber i sin
Livsanskuelse, naar Bruddet med Traditionen er sket, vil til sin
Tid træde ud i fælles Symboler, i Tanker, om hvilke store Kredse
kunne samle sig. Vi leve i en »kritisk« Periode; men den vil —
det er en -ikke ubegrundet Tro — blive afløst af en »organiske
Periode. —
Ville nu alle disse Betragtninger gøre noget Indtryk paa
den sociale Pessimist?
Som i Begyndelsen omtalt, ligger der bag Striden mellem
Optimisme og Pessimisme to forskellige Grundstemninger. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
