Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gælder selv her, hvor vi staa overfor en klar og energisk Tænker,
der raader over et rigt Materiale af Kendsgerninger og øver
Analysen med stor Indsigt. Bag de Grunde, der lade sig formulere,
skjule sig dog stedse Stemningsgrunde, der ikke lade sig formulere.
Hvad et enkelt Punkt angaar (en vis romantisk Forkærlighed for
de primitive, naturlige, begrænsede Livsformer), er der henpeget
derpaa i det foregaaende.
Desuden ere de Forhold, det her gælder om, saa indviklede,
at ingen kan overskue eller beregne de forskellige samvirkende
og modvirkende Tendensers Magt. Hverken Sociologien eller
Psykologien vil her kunne opstille nogen aldeles sikker Deduktion,
der kunde afgøre Striden.
Vor Modstander vil svare os: »Selv om alt hvad her er
fremført er rigtigt, selv om der f. Eks. stadig sker Nydannelser i
Retning af umiddelbart socialt og aandeligt Liv, — den modsatte
Tendens, der gaar i Retning af Mekanisering, Isolation og
Intellektualisering virker i stedse større Omfang; maa den da ikke
til-sidst løbe Linen ud, saa at Livet opløses?«
Nu ja, det gælder en Prøve. Ingen alvorligt tænkende kan
være blind for Faren. Livet er en stadig Kamp, og dennes
Resultat kunne vi ikke paa Forhaand kende. Pessimismen har
den store Fortjæneste at indkærpe, at vi ikke over en Fremgang
paa Overfladen glemme og miste det, der dog tilsidst er Livets
Kærne og Kraft. Deri har Tönnies Ret, at hvis »Væsensvillen»
og alt »Fællesskab« opløstes, vilde Livet med det samme blive et
Skinliv, en tom Form. Den udtrykkelige Bevidsthed om hvad det
gælder, vil kunne skærpe Sansen for de virkelige Værdier og Viljen
til at bevare dem. Tilbage kunne vi ikke komme, og staa stille
kunne vi heller ikke; vi maa fremad og ville fremad, men en af
de vigtigste Betingelser for den virkelige Fremgang er, at vi ikke
miste hvad der én Gang er naat, og hvad der er en stadig
Fornødenhed for et sundt Liv.
Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
