- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
482

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

omvendt aabenbart har maattet vandre længe ad Kendsgerningernes
krumbugtede Sti, inden han naaede det Sted, hvorfra der var
Oversigt. Med andre Ord, Garborg har før selv været med til i
Virkeligheden at bygge paa de Tuer, han har skildret for os, og af den
Grund været opfyldt af hver enkelt Tildragelses større eller mindre
Vigtighed og mærkelige Udfald. Nu kommer han som en fremmed
Myre til en ny Bunke Grannaale i Skoven og skal gøre rede for
den. Der har da sneget sig en Tone ind i Foredraget, der
modarbejder Virkningen af den Varme, han selv føler for sit Æmne.
Aldrig faar vi nemlig Indtrykket af, at nu gælder det: her, paa
dette Sted gik Afgørelsen for sig, her, paa denne Maade afsluttedes
et Drama og begyndte et nyt. Nej, Forfatteren iler videre fra
Kammer til Kammer i Tuen, fra det ene hemmelige Rum til det
andet, alt er lige vigtigt, bestandig er han lige greben af sin
Opgave. Men han er ligesom ikke klar over, hvor Sjælen er at finde
i det Værk, han viser os og kender saa nøje.

Klangen Sjælen er i Lyrens Stræng, ,

Sjælen i en Kriger det er Modet,

Sjælen i en Tænker staar paa Ho’det,

Sjælen hos en Elsker er i Blodet,

Naar hans Fod bestiger Brudens Sæng,

men hvor Sjælen hos en ung Pige er at finde —, ja det leder
man sig næppe til. .

Der er for megen dulgt Undersøgelse i denne Bog, for liden
Anskuelighed.

Der findes kun ét Optrin, som Garborg har skrevet helt ud,
men det er til Gengæld ogsaa prægtigt. Det er det gensidige
Børnefrieri mellem William og Fanny.

Paa sin Vis har Garborg stræbt efter det samme som Herman
Bang. Ogsaa Garborg hører til den joniske Skole i Poesien. Han
tror ikke paa, at Livet standser noget Sted, og hans Overbevisning
i denne Henseende skinner saa tydelig igennem, at vi end ikke
paa Bogens sidste Side har Indtryk af at staa ved en Afslutning.
Medens Moderen løber til Byen efter den forelskede Tolder, sker
der ganske bestemt noget, der redder Fanny fra den forhadte
Forbindelse med ham, eller sker det ikke da, kommer det senere.
Hendes Saga er ikke sluttet med den første Rynke, hun opdager
i sit forpinte unge Ansigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free