Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hos Mama har, tilmed i en tarvelig Oversættelse, gjort
stærkt Indtryk i det nye literære Tyskland, og det er klart, at den
maatte det, den rummer af klog Følelse, Styrke og Stilfuldhed et
rigere Maal, end der plejer at komme paa Germanernes Bord, og
det er en Bog, hvori Fremtidens Forestillingsliv spirer paa
velryddet Grund. Den være de kraftige blandt vore unge Damer
anbefalet.
Bang og Garborg er Fornyere af den gamle Novelle og
Roman. Knut Hamsun har med Sult brudt Fortællekunsten i
Norden en fuldstændig ny Bane. Hans Bog er enestaaende alene
af den Grund, at ingen Forfatter før ham nogensinde har vovet
at behandle et enkelt, rent elementært Forhold med en blot
tilnærmelsesvis saa stor Udførlighed. Det behandlede Forhold er
hvad Navnet angiver: Sult.
Sult i strængeste Forstand, ikke en sjælden Gang men ofte,
Sult i Dage, som Lov, som Skæbne, Sult som rasende Hunger og
som langsomt tærende Sot.
Det er en ung Literat i Kristiania, der sulter saaledes, en
kunstbetagen Yngling, der i Dødssult foretrækker at vove sin Kredit
paa et Lys for at kunne skrive om Natten, fremfor at faa et Brød,
et Menneske, der ikke kan falde ind i Dusinskribenternes Trav,
men som sætter al den Nervekraft, han ejer, i hver Sætning han
former, i hvert Ord, der gaar ham i Pennen. Hamsun giver ham
intet Navn, han lader ham optræde som den >jeg« i Bogen, der
fortæller.
Sult er 333 Sider stor; hver Side er en Nydelse — og en
Lidelse. Hamsuns Redegørelse for Sultens Pine er hundredtunget.
Man mærker ikke Stoffets Ensformighed. Forfatteren har afluret
Sulten alle dens Egenskaber. Han kender dens knugende Magt,
dens Sting, dens ædende Riven i Brystet, dens Smærte over
Skuldrene, dens døvende Ævne, dens Vanvid, dens Fred, dens stolte
Trods, dens knyttede Haand mod Himlen, dens Hymner, dens
forsmædelige Jammer, dens Farer, dens Nedværdigelse, tilsidst dens
svimlende Tilintetgørelse. Der findes næppe det Tryk af Sultens
onde Negl, som Hamsun ikke har følt og kan huske.
Han er en Kunstner af høj Rang. Hans Stil minder nu
og da, særlig i Begyndelsen, overfladisk om Mark Twains. Ellers
er dens Præg en særegen blond og mager Styrke, der elsker Lys,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
