Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En gammel Skibslæges Erindringer1).
Fregatten Bellona,
der var bestemt til at skulle foretage et Togt til Middelhavet og
indtage en Del af Thorvaldsens Arbejder, der skulde afhentes i
Livorno, laa omtrent færdig til Afsejling i April 1835, da jeg
aldeles uventet modtog Ordre til at forrette Tjæneste som anden
Læge i Fregatten. Jeg var lige ved Afslutningen af mit
Eksamensstudium, hvorfor denne Udkommando kom mig i høj Grad
ubelejlig og overraskende. Lægetjænesten i Fregatten havde nemlig
allerede i længere Tid været besat med en meget flink Kandidat,
Weiss (senere Stiftsfysikus), som imidlertid paa Grund af en
opstaaet Uenighed med Overlægen, den samme jeg havde
vikarieret for i Briggen St. Jan i Vestindien, i den ellevte Time havde
opgivet sin Tjæneste; tvinge ham kunde man ikke, da han ikke
tidligere havde staaet i Marinens Tjæneste, hvorimod jeg stod
paa Vartpenge og derfor var forpligtet til at tage imod
Udkommando. Jeg maatte altsaa paa dette sene Stadium afbryde min
Eksamenslæsning og g aa om Bord i Fregatten. Det blev den
besværligste Rejse, jeg har foretaget.
Skibet havde 44 Kanoner, 320 Mands Besætning og
kommanderedes af Kommandørkaptajn de Coninck.
Chefen var en ældre Mand, meget godmodig, meget human,
bekendt i Selskabsverdenen mere end i Marinen, havde i lange
Tider ikke været til Søs og havde aldrig haft noget Navn som
Sømand. Næstkommanderende: Kaptajnløjtnant F. Paludan var
derimod en anerkendt dygtig Skibsfører, der havde faret i mange
Aar til Koffardis; han var derfor mere anset som praktisk Sømand
end som Søofficer, og var den egentlig styrende om Bord. Den
yngre Officersbesætning bestod af særdeles flinke og elskværdige
■) Se Tilskueren 1888, S. 446 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>