- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
493

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

yngre Mænd, hvor iblandt jeg skal nævne Otto Lutken (Søn af
Næstkommanderende paa Linjeskibet Dronning Marie), der senere
blev Marineminister, Marstrand (Broder til Maleren) og Lehmann
(Broder til Orla L.). Jeg nævner disse, fordi de vare dem, jeg
nærmest sluttede mig til og som senere bleve mine
Omgangsvenner.

Som Passagerer havde vi om Bord, foruden en teologisk
Kandidat Schack, der havde faaet Chefens Tilladelse til at gaa
med Skibet til Italien, Professor Høyen, der skulde landsættes i
England. H. var en overordentlig underholdende og elskværdig
Passager, om hvem vi alle flokkedes efter Middagsbordet, da vi
gærne samledes paa Batteriet i et Røgelukaf, hvor han halvt
samtalende, halvt foredragende med den for ham ejendommelige,
ildfulde Veltalenhed, underholdt og med Anekdoter fra sine mange
Rejser eller med interessante Æmner af Kunsthistorien. Vi følte
det som et stort Savn, da han forlod Skibet i en Lodsbaad, da
vi passerede Dover.

Der forløb ikke mange Dage efter vor Afrejse, førend vi
bemærkede en Sygelighed blandt Mandskabet, der udbredte sig
mere og mere, og hvis Aarsag var os en Gaade. Den bestod i
en Slags Mavekatarrh med stor Mathedsfølelse, men uden at være
ledsaget af Feber. Jeg selv blev snart angreben af den samme
Sygdom, og da den hos mig var ledsaget af stærke Kongestioner
til Hovedet og mit Lukaf var nede paa Bannierne og lidet luftigt,
blev der indrettet et Lukaf til mig paa Batteriet, lige overfor
Kahytstrappen. Hvad jeg før savnede fik jeg nu for meget af;
ti naar Vinden stod paa om Styrbord (jeg laa om Bagbord, lige
foran Chefens Kahyt), blæste det lige ind i min Køje, og da jeg
stadig laa med vaade og kolde Omslag paa Hovedet, paadrog jeg
mig en Betændelse af mit højre Øje (iritis), der var saa alvorlig,
at den nær havde kostet mig Synet paa dette Øje.

Ved en heldig Omstændighed slap jeg hurtigere over den
oprindelige Sygdom, end de fleste af mine Lidelsesfæller. Fra min
Barndom af har jeg været vant til at drikke Vand og drak
sjældent andet om Bord, hvor 01, blandt Officererne er den
almindelige Drik. Under min Sygdom, hvor jeg led af Tørst,
forekom det mig, at Vandet havde en ejendommelig Afsmag,
hvorfor jeg blandede det med Sukker og nød det som Sukkervand.

Førend jeg endnu var kommen op af Køjen og medens jeg
endnu laa og led af heftige Smerter og utaalelig Lyssky i mit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free